torsdag den 25. november 2010

Ugen der gik - Uge 47

Hejsa allesammen, så er tænkte jeg lige at jeg ville lave en ugen der gik, selvom den ikke helt er overstået endnu, så skulle mine planer være fastlagt, så hvorfor ikke bare lave indlægget nu?

Mandag: Skole hvor jeg skulle have præsenteret mit foredrag om Danmark, men min lærer havde glemt alt om det, så det bliver udskudt til onsdag. Senere går jeg en dejlig lang tur med min søster, Paola. Noget jeg nok har brug for at gøre lidt oftere..

Tirsdag: Skole og senere får jeg lavet manicure med Paola.

Onsdag: Skole hvor det samme som mandag sker, min counsellor/lærer møder ikke op til vores time, så nu er jeg meget i tvivl om hvornår præsentationen skal finde sted. Om aftenen er jeg til fest i min Rotary klub, super fedt! Min franske veninde og min columbianske veninde er der, og vi har det rigtig sjovt. Meget stor oplevelse og  bare  det bedste rotary møde jeg nogensinde har været til.

Torsdag (i dag): Skole, som jeg sover mig igennem, og senere står den på 1 columbianer, 1 franskmand, 1 dansker (mig sjovt nok) og 1 brasilianer, det er opskriften på en fed aften!

Fredag: Måske slipper jeg for skole, jeg håber! Om aftenen skal jeg til min lillebror Pedros (15år) formatura, som er ligesom dimition fra folkeskolen, senere skal jeg til fødselsdag hos Isadora fra min klasse.

Lørdag: Show eller bare koncert som vi kalder det i Danmark, med en eller anden brasiliansk sanger, hvem ved jeg ikke, men jeg er spændt!

Søndag: Står den vist bare på afslapning, dejligt. Og er det ikke noget med at det er første advent? Eller er jeg gal på den der??

Hvad er der ellers at sige.. Tjoooo nu har jeg også prøvet at samle et plastikjuletræ, meget speciel oplevelse. Det skete med alle udvekslingstudenterne, så det var da lidt sjovt, men giver måske også lidt hjemve, når man er vant til at have et ægte træ. Og så er brasilianere bare super ukreative når det kommer til at pynte træet, det bliver pyntet med en ting, i vores tilfælde den samme julekugle over hele træet. Men det så da anstændigt ud til sidst.. Det er meget specielt at juletiden nærmer sig lige om hjørnet, for ja brasilianere pynter måske deres butikker op, men der er bare ikke nogen julestemning, og jeg tvivler på den kommer. Det føles ikke som december når temperaturen er på vej mod de 40 grader, men det bliver da helt sikkert endnu en oplevelse for livet.
Så har jeg også fået min første brasilianske flag, meget random ja jeg ved det, men det er alligevel lidt sejt synes jeg, og jeg er rigtig glad for det, og for at jeg ikke har betalt noget som helst for det, jeg var nemlig så heldig at få det foræret af en dreng fra rotary, woohooo!
December måned står i udvekslingstudenternes tegn, og det er en måned jeg ser utrolig meget frem til. Jeg planlægger at tage en uge til Ribeirão Preto hos min franske veninde og derefter skal vi til et formatura med nogle andre udvekslingstudenter hos en pige vi mødte til Lucas' (columbianer) afskedsfest, så det ser jeg også rigtig meget frem til. Udover det kommer to af mine bedste udvekslingstudentveninder til min by i forbindelse med et rotary churrasco og derudover er der endnu en samling af rotary studenter, hvornår er dog endnu ikke fast besluttet. Det bliver en fed måned, men samtidig også den sidste tid jeg vil tilbringe med nogle af mine kære udvekslingstudentvenner, så det er positivt og negativt.
Med december kommer min 4 månedersdag i Brasilien også, det er altså lidt vildt at tænke på. Vemodigt og super fedt på samme måde. Vemodigt fordi det betyder en mindre måned i Brasilien men super fedt, fordi man da er stolt af sig selv, jeg har levet 4 måneder i et helt fremmed land, med et helt fremmed sprog - godt taget knægt klap dig selv på skulderen, siger jeg bare!
Ellers begynder jeg at glæde mig til min rejser rundt i Brasilien, selvom der stadig er mere end 2 måneder til. Det bliver altså bare fantastisk!
Hvad er der ellers at sige.. hm... måske burde I komme i gang med at lære portugisisk? Det er et mega fedt sprog, og efter min mening også meget smukt. Jeg havde aldrig rigtig haft lysten til at lære portugisisk før jeg fandt ud af jeg skulle til Brasilien, men jeg må sige at jeg virkelig er blevet vild med sproget, og vil klart prøve at finde portugisisk "klasser" når jeg kommer hjem, selvom det nok bliver rimlig svært.
Her er et par ord som er nødvendige at vide i Brasilien:
Oi = hej
Tudo bom, tudo bem, tudo joia = alt godt?/hvordan har du det - bliver nærmest brugt som hej, og er en sætning som man bruger hver gang man ser en person
Sim/Não = ja/nej
beijo = kys, bliver brugt som farvel når man afslutter en samtale på face to face, men også i et telefonopkald og internetchat.
Nossa (senhora)! = betyder egentlig vores (frue, henviser til jomfru maria), men bliver brugt som et slags udtryk for forargelse, overraskelse osv.
(O)brigado/brigada = tak - maskulint/feminint
de nada = det var så lidt
que linda/lindo, bonita/bonito = hvor smukt! som bliver brugt konstant som et kompliment om stort set alting.
por que = hvorfor
porque = derfor
brasil é o melhor país do mundo = brasilien er det bedste land i verden, garanterer succes!
eu adoro o brasil / eu amo o brasil = jeg elsker brasilien, igen ^^
legal, udtales legau = cool, fedt, nice osv, brug udtrykket om ALT!

hmmm.. kommer jeg i tanke om flere uddtryk skriver jeg dem på..
até mais! husk 5. december er min 4 månedersdag i BRASILIEN! Hvis nogen skulle være i tvivl, så ELSKER jeg at være her, og  jeg opfordrer alle til at tage herned, det er et helt igennem vidunderligt land, som man kommer til at holde mere og mere af jo længere tid man er her, så pas på hvis du kommer hertil, måske ender du ligesom alle udvekslingstudenterne, som ikke gider hjem!

mandag den 22. november 2010

torsdag den 18. november 2010

Ugen der gik - Uge 45(/46)

Hej alle, tænkte jeg ville lave en uge der gik for sidste uge (og denne), da den var ret begivenhedsrig! Nu tænker den kloge og opmærksomme læser nok, hvad dælen klokken er kun ti nede i Brasilien, burde fie ikke være i skole? Rolig folkens, hvis I læser med, så følger forklaring længere nede!

UGE 45/46:
Mandag: Min første dag i min nye værtsfamilie, som består af to forældre Renata og Julio og tre børn, Paola 16 år, Pedro 15 år og Renato 7 år. Håndboldkamp, som vi taber efter helt åndsvag træner og dommere ødelægger kampen. 
Tirsdag: Har fri fra skole da min klasse har prøver. Slapper af og sover længe.
Onsdag: Har igen fri fra skole pga. prøver.
Torsdag: Skole og bagefter henne ved min "værtsfarmor" som er negletekniker og får lavet lækker manicure med min værtsøster. Som pige i Brasilien der får man lavet negle hver uge, det er ikke ligesom i Danmark hvor det koster flere hundrede kroner, her koster det ca.7 reais, hvilket svarer til ca. 21 dkr, så det er dejlig billigt. Om aftenen tager jeg til fødselsdag med to canadiske piger som rejser rundt i Brasilien. Jeg har aldrig mødt dem før, men bliver inviteret af  kvinden som har dem boende. Det viser sig at en af pigernes mor var udvekslingstudent her i Passos med rotary ligesom mig bare 28 år tidligere. Selv samme pige er også professionel snowboarder og skulle have været på det canadiske ol-hold her i vinters, men blev skadet lige før turneringen. Meget sjovt at høre hendes mor lige havde besøgt Passos i juni måned, at hun stadig vender tilbage til det her sted 28 år efter, igen det viser bare hvor utrolig en oplevelse udveksling er.
Jeg regnede mig også frem til at torsdag var min dag nr.100 i Brasilien, jeg kan have taget fejl, så kære venner ødelæg nu ikke det fine minde for mig, jeg indrømmer det gerne min matematikevner er langt fra hvad de har været.
Fredag: Er jeg til churrasco med min klasse om eftermiddagen, eller det vil sige det starter ca. kl.14 og slutter ved kl.20-21. Jeg inviterede den franske udvekslingstudent som bor i en by 20 minutter fra min, hun skal bo hos en af mine klassekammerater senere. Da jeg kommer hjem gør jeg og min søster os klar til at tage ud i Passos' natteliv, men et par timer efter er vi hjemme igen, da der er helt dødt synes det.
Lørdag: Jeg laver absolut ingenting, sover indtil kl.14, hvor jeg ligger i min pinsel og vrider mig i sengen, tænker pludselig på at skulle synke en stor ting, og det trigger min brækrefleks. Jeg tænker at det må ha' været kødet til churrasco'et dagen før, der har gjort arbejdet. Det er i hvert fald første gang min krop reagerer negativt på brasiliansk mad. Om aftenen ringer jeg hjem til Danmark, dejligt at snakke med jer, selvom jeg ikke rigtig kunne få nogle ord frem i starten, men bare noget flæberi. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor det sker hver gang jeg ringer momse? For jeg græder ikke hernede, rettelse: jeg har ikke grædt i mere end en måned, men så snart jeg så hører jeres stemmer, så springer tårerene frem på mine kinder. Men anyway, det var rigtig fedt at snakke med jer, selvom I måske hørte lidt for meget om mit liv hernede haha;D
Søndag: Dagen går med afslapning og frokost med familien, min mave er stadig lidt.. underlig.. så jeg får ikke vildt meget mad ned, på trods af at jeg dagen før kun spiste en banan og en drikkeyoughurt. Om aftenen tager jeg til fest med min søster og vores venner. Møder en veninde til festen som fortæller mig et par ting, som mildest talt ikke huer mig (eller hvad man nu siger folkens, jeg prøver at variere mit sprog!). Problemerne er dog løst, så ingen grund til bekymring!
Mandag: er helligdag så vi bliver bare hjemme.
Tirsdag: skole (øv, ej det er ok)
Onsdag: skole (igen!!!!) og får lavet manicure med min søster.
Torsdag (i dag): jeg skipper skolen (dårlig udvekslingstudent, men vent nu lige lidt) for at lave min præsentation om Danmark færdig (GOD UDVEKSLINGSTUDENT!)
Fredag: Tager til Ribeirão Preto for at være sammen med udvekslingstudenterne.
Lørdag: Ribeirão Preto.
Søndag: Rotary orientation i Ribeirão Preto og senere hjem til Passos.
Mandag: jeg dør af nervøsitet og min præsentation, wish me luck! 

Det var så en kort opdatering folkes. Tak for kommentarene KAREN! Godt at vide du følger mit eventyr;)

Bom dia pra vocês! 
Beijos

Festen søndag med to af mine bedste veninder, Jéssica og Lígia

onsdag den 10. november 2010

Lembranças lindas


 






lidt billeder af de mest fantastiske minder..
billede 1: os allesammen samlet i Lucas' hus til hans afskedsweekend
billede 2: Kelly (Columbianer som rejser hjem d.21. dec.) & jeg fra denne weekend i Ribeirão Preto.
billede 3: Danielle (USA), jeg og Kate(lyn) (Australier som rejser hjem i januar) også fra denne weekend.
billede 4: jeg, Abby (Canada), Elvis (Mexico rejser også hjem i januar),  Kelly (Columbia), Lucas (Columbia rejser samme dag som Kelly) og Marine (Frankrig) i Lucas´pool.
billede 5: Karla (Ecuadorianer som rejser hjem 18. nov.) Kelly (Columbia), Fabio (Lucas' "far") og jeg på vej til fest.
billede 6: os samlet til Lucas' afskedsweekend.
billede 7: FESTAAAAAAAAAAA

nå ja så har jeg jo også fået min hjemrejsedato, 7. juli. 2011 kl.18:25 forlader jeg brasiliansk jord. Det er en af de mest underlige følelser jeg har oplevet at vide hvornår det her eventyr slutter.. Nu kan jeg tælle dagene hvis jeg vil..


Hvis nogen er interesserede i min adresse så skriv det i kommentarfeltet, og så skriver jeg tilbage med adressen.

beijos!

Vocês sempre estão no meu coração

Meget er sket siden sidst, det føler jeg i hvert fald. Jeg er flyttede (endelig) i søndags, og nu bor jeg hos min klassekammerat Paola med hendes forældre og to yngre brødre på henholdsvis 15 og 8 år. Det er et forholdsvist lille hus, men super smukt! Billeder følger forhåbentligt i morgen. De er en dejlig familie, ret fantastisk faktisk, så jeg regner med at  det bliver en godt ophold hos familien Cesar/Siqueira!
I dag gav jeg min yngste værtsbror, Renato, lego som jeg havde med hjemmefra, og han blev meget begejstret, for selvom han self. kendte lego, så har han aldrig haft det før, da det er meget dyrt i Brasilien. Jeg spillede også Crash Bandicoot med ham, og han snakker som et vandfald, så jeg forstår ikke alt hvad han siger, men nikker bare og indlægger et par "lydeffekter".
Men egentlig var det ikke det jeg  ville snakke om i mit indlæg. Jeg vil gerne snakke lidt om mine udvekslingstudentvenner, fordi de er nu noget helt specielt. De sidste to weekender er blevet tilbragt med dem, næsten en hel uge i total, og det har måske været den bedste tid af mit liv. Vi startede d.29. nov. med at mødes hos Lucas (columbianer som bor ca. 4 timer fra mig) fordi han holdt en afskedsweekend for os udvekslingstudenter, han rejser nemlig hjem d.21. dec. og tager på den store Nordøsttur, så vi får ham ikke at se før han tager hjem til Columbia igen. Alle var der ikke den weekend, men vi havde det helt vildt sjovt. Lørdag hyggede vi bare, søndag var der churrasco hele dagen, mandag var der fest om aftenen og tirsdag slappede vi af, inden vi skulle tage afsked.  Jeg tror næsten ikke at jeg har haft det så fedt i så mange dage i træk. 
Fredag mødtes vi så igen til fødselsdag med en af de amerikanske piger, Danielle som igen bor ca. 4 timer fra mig. Festen sluttede omkring kl.4 om morgenen og da vi skulle op og med bussen kl.6 ja så blev det ikke til meget søvn den nat. Lørdag havde vi nemlig et stort rotary møde, så vi måtte med bussen helt smadrede. Vi fik dog lov til bare at bruge dagen på at hygge i et shopping center, da der ikke var noget for os at lave til mødet alligevel. Om aftenen var der middag, og vi hyggede os allesammen. Jeg mødte to danske rotarianere, hvor de var fra  fik jeg ikke lige spurgt om, jeg var bare så begejstret for at møde nogle fælles danskere og snakke lidt dansk igen, for det er altså en underlig følelse.
Søndag var der et churrasco for os udvekslingstudenter, og det blev altså måske sidste gang jeg så Lucas fra Columbia. Det hele startede som det plejer med smil og grin, men det endte i tårer og jeg tror ikke der var et øje tørt. Især Lucas græd, og hans andre sydamerikanske "søskende" for det er altså sådan man føler omkring sine udvekslingstudentvenner, de er en familie for en. Det bliver de i hvert fald. For det med at leve i et andet land, er self. ikke altid fryd og gammen, men så snart man ser sine udvekslingstudentvenner, så er det som om ens problemer forsvinder for en stund. Jeg havde personligt aldrig troet, at jeg ville holde så meget af nogle mennesker på så kort tid, men det gør jeg. 
Da jeg kørte hjem med min counsellor, fik jeg helt tårer i øjnene af at tænke på at det bliver mig om 8mdr., der siger farvel til mine bedste venner. Men man må jo nyde den tid man har med hinanden, for hvem ved om vi allesammen nogensinde vil være samlet samme sted og samme tidspunkt..
Nå men nok med det sentimental fis igen, for jeg har det jo godt, selvom jeg er lidt trist en gang imellem når jeg tænker over disse ting. I morgen og i overmorgen skal jeg ikke i skole, fredag skal jeg til churrasco med min klasse, lørdag ved jeg endnu ikke hvad jeg skal lave, søndag er jeg inviteret til 18års fødselsdag og mandag er en helligdag, så det vil sige ingen SKOLE! Den 21. nov. ser jeg forhåbentlig de fleste af mine udvekslingstudentvenner igen til møde i Ribeirão Preto.. Og nåååårh ja så har jeg jo en præsentation omkring Danmark for min klasse den 22. nov. så hvis i har gode råd om hvad jeg skal fortælle, så kom med dem! Jeg er allerede ved at (undskyld sproget) skide i bukserne af nervøsitet.

...............OG SÅ STÅR DEN PÅ AMAZONAS TUR I APRIL MED 3 AF MINE BEDSTE VENNER, DET BLIVER FANTASTISK!

billeder af diverse ting følger i morgen!
boa noite dinamarca, ou bom dia!