Sidder og kigger ud, regnen trommer paa vinduerne.. Den brasilianske sommer synger paa sidste vers og selvom varmen stadig laegger sig som en varm dyne om landet, saa kan man maerke kulden i morgen- og aftentimerne. Da jeg vaagnede i morges og trak min dyne (hvis man kan kalde den det, det er vel naermere et vattaeppe. De danske dyner er helt enestaende og jeg savner min saaaa meget!) af, saa var det naesten som, at vaere tilbage i Danmark, og jeg havde mest af alt bare lyst til at kravle tilbage i seng.
Men det jeg egentlig ville snakke om, var at som aarstiderne her er kommet og gaaet; vinter, foraar og sommer, saa befinder jeg mig i efteraaret af mit udvekslingsaar. I gaar var min 8maanedsdag i Brasilien, hvilket betyder at der kun er 3mdr. og et par dage til jeg igen staar med benene paa dansk jord. Det er umuligt at forklarre, hvordan jeg foeler om dtte, for jeg glaeder mig saa utrloig meget til at se alle dem jeg savner, men jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal kunne sige farvel til Brasilien og alle de personer jeg har laert at kende her. For saa haardt som dette aar har vaeret (tro mig, det har vaeret HAARDT!) saa har det ogsaa vaeret det bedste aar i mit liv. Der er saa lidt tid tilbage, at jeg ikke maa spilde tiden med disse tanker, men i stedet for udnytte den tid jeg endnu har. Men det er svaert at leve hvert sekund af hver dag paa den maade, og er vil vaere tidspunkter hvor jeg vil taenke: "Danmark, hvor jeg glaeder mig!" og andre hvor jeg vil foele den store sorg og frygt over at mit aar i Brasilien snart faar sin ende. Men denne snak kan vi tage igen im tre maaneder, hvor jeg vil have 24 timer tilbage som udvekslingstudent.
For at fortaele lidt om hvad jeg har lavet paa det sidste, saa kan vi starte med i torsdags. Torsdag aften var jeg til koncert med to veninder og det var rigtig hyggeligt. Fredag gav min vaertsmor mig lov til at blive hjemme fra skole og om aftenenblev det saa til endnu en koncert med nogle veninder..
Loerdag morgen vaagnede jeg med store smerter i min hals, og gad egentlig slet ikke at rejse mig fra min seng, men jeg havde en haandboldkamp med min skole som skulle spilles. Saa op kom jeg, og derefter over til hallen. Kampen startede skidt for min skoles hold og en af vores bedste spillere blev koert paa skadestuen, da hun vred slemt om paa foden (den saetning lyder helt aandsvag, jeg ved det godt). Men i 2. halvleg vendte kampen og vi vandt rimlig stort da dommeren floejtede af. Min skole deltager lige nu i en turnering i min by sammen med 5 andre skoler, turneringen hedder Tiradentes (traekker taender ud) opkaldt efter denne herre http://en.wikipedia.org/wiki/Tiradentes . Jeg tog helt udmattet hjem, jeg har sjaeldent haft det saa ringe, og smed mig paa min seng. Lidt efter kom min vaertsmor dog og vaekkede mig, og sagde vi skulle ud paa vores gaard. Saa jeg tog med, men brugte bare loerdag og soendag paa at sove. Soendag undersoegte min onkel (som er laege) mig hurtigt og sagde, at jeg havde en infektion i halsen, IGEN! Saa nu tager jeg antibiotika og smertestillende, men er naesten helt rask. Mandag var jeg ikke i skole, men til rotary om aftenen. Det var rotary for kvinderne i min by, og det hedder "Casa da Amizade" venskabets hus.
I gaar var jeg bare i skole og i dag har jeg igen vaeret i skole, dog kun 2 timer pga proever, og senere staar den paa haandbold og rotary moede.
Fredag, hvis jeg er heldig at faa lov, tager jeg til Ribeirão Preto og bruger weekenden der, indtil soendag hvor vi har et rotary moede i Matão, São Paulo der hedder RYLA Rotary youth leadership award. Lyder ret spaendende. Ellers er der kun... 16(?) dage til min AMAZONAS TUR! Jeg glaeder mig helt vildt! Vi skal svoemme med lyseroede delfiner, moede indfoedte, sove i haengekoejer og alle mulige andre fede ting! Det bliver for vildt!
Abraçooooooos
