10 dage tilbage..

De sidste 10 dage i Brasilien er gaaet i gang. Jeg kan taelle dagene paa mine fingre. Men det foeles nu ikke rigtig, ikke endnu.

Mor kom sidste onsdag, midt om natten. Lige pludselig stod hun bare udenfor min hoveddoer, og jeg kunne knap tror mine egne oejne da jeg saa hende. Det var svaert at holde taarene tilbage.

Vi snakkede lidt den foerste aften, men skyndte os ellers at gaa i seng, saa vi kunne vaere friske til naeste dag.

Naeste morgen fik mor og JP pão de queijo for foerste gang i deres liv, og som jeg allerede vidste paa forhaand var det en stor succes. Ellers gik vi en tur i byen og bagefter tog vi hjem og spiste frokost.

Efter frokost tog vi videre paa rundtur i Passos. Jeg viste dem min skole, kirken, butikkerne og alt hvad der hoerer med til mit hjem her i Brasilien. Vi spiste ogsaa açaí, generelt spiste vi bare en masse.

Om aftenen tog vi til Rotary moede, saa de kunne moede de mennesker som har taget saa godt imod mig dette aar. Det var en fantastisk aften og med gammel dansk blev alle i godt humoer, maaske lidt for godt.

Naeste dag tog vi ud paa vores gaard, der blev vi til loerdag. Loerdag aften tog vi ud at spise og soendag tog vi til familiefrokost. Bagefter tog de videre til Rio.

Det var ikke fordi vi lavede enormt meget, men det var meget vigtigt for mig at vise min mor, hvor jeg har boet i et aar.

De sidste 10 dage skal bare nydes. Onsdag er det farvel til de sidste udvekslingstudenter og i weekenden er min sidste weekend i Brasilien, saa mon ikke der bliver noget fest. Mit sidste Rotary moede er dagen foer afrejse, og det er praesidentskifte. Ellers er det vel bare at bruge dagene med dem jeg holder af.

Kort opdatering fra mig af,

Vi ses snart Danmark:)

at sige farvel..

Med 3 uger til hjemrejse så er tiden til at sige farvel til de personer, som jeg har lært at kende så godt kommet. Denne weekend var de farvel til 4 af mine allerbedste veninder, Kathryn fra USA, Marine fra Frankrig, Rakaitemania fra New Zealand og sidst men ikke mindst, min allerbedste veninde dette år, Danielle fra Wisconsin, USA. 

Det er sjovt at selvom vi kommer fra vidt forskellige steder, så forstår vi alligevel hinanden fuldstændig. Vi griner og græder, og i løbet af  et år sammen gennemgår vi så mange ting. 

i

Mandag var derfor en ret forfærdelig dag for mig, for jeg sagde farvel til dem alle. Pludselig gik det bare op for mig, at jeg ved ikke hvornår jeg ser dem igen. Derfor er det sværere end dengang jeg tog afsked med Danmark. For jeg vidste at efter 11 mdr. ville jeg vende hjem igen. Med disse mennesker, eller nogle af dem, kommer der til at gå år før vi mødes igen. Og det gjorde rigtig ondt lige pludselig at indse det. For selvom vi ikke kender alt til hinandens liv, så har vi alligevel været der i det vigtigste år af hinandens liv, og i de sværeste tidspunkter. Vi har været der til at skråle af grin men også til at tøre tårerne væk fra hinandens kinder.

At se en af mine bedste veninder køre væk fra mig gjorde forfærdelig ondt, og det er svært at forklare de følelser man går igennem. Heldigvis havde jeg nogle venner at kramme og græde med.

I går havde jeg også min præsentation om mit år her i Brasilien for min Rotary Klub. En ting jeg selv havde planlagt og taget initiativ til, men også en ting som jeg har lært af min klub i Langå er vigtig at gøre. Min klub blev rigtig glad og synes det var en flot præsentation. 

Jeg havde skrevet alt ned på papir, men endte med bare at tale frit til mit powerpoint. Det var en stor glæde jeg følte bagefter at have talt for godt 40 mennesker på et sprog jeg kun har kendt til i godt 11 måneder, så jeg var stolt men også godt rød i kinderne.Jeg har virkelig været heldig med min klub og alle medlemmerne er fantastiske! I går til min præsentation mødte min 2. værtsmor også op. Jeg havde ikke set hende i mange måneder, så det var helt fantastisk at give hende et kram igen. Jeg sidder forresten i hendes lejlighed lige nu og bruger endelig min bærbar igen.

Min sidste måned er for længst blevet skudt i gang, og nu mangler der pludselig kun 3 uger. Det er en underlig følelse man sidder med, fordi jo jeg savner Danmark super meget og glæder mig rigtig meget til at komme hjem, men samtidig ved jeg bare hvor ondt det kommer til at gøre når jeg siger farvel til alt og alle. Så det er vel bare med at nyde de sidste uger!

I aften tager jeg til  São Paulo sammen med min counsellor, det bliver et kort besøg og jeg er hjemme igen søndag, men det bliver virkelig spændende endelig at komme til at kende sådan en gigantby. Næste uge kommer dagen jeg så længe har ventet på, min mor ankommer nemlig i Brasilien. Jeg tror ikke helt på det endnu men ej hvor bliver det bare godt!

Det var kort nyt fra mig, men vi ses jo allesammen snart, så kan jeg fortælle jer meget mere:)