tirsdag den 28. december 2010

Tchau 2010 - Bem vindo 2011

Boa tarde/boa noite para todo mundo! Espero que vocês estão bem e que vocês estão curtindo suas ferias.
God eftermiddag/god aften til jer alle sammen! Jeg håber I alle sammen har det godt og at I nyder jeres ferier.

Så kom dagen, d.24. december - juleaften, og i følge mange udvekslingstudenter en af de sværeste i dit år i udlandet. Og hvordan var det så? Tjooo, ikke så slemt du, faktisk ret fantastisk. Jeg startede dagen med at sove længe. Jeg var vist stadig lidt udkørt efter en uge med mine dejlige udvekslingstudentvenner i Ribeirão Preto d.16.-22. december. De fleste af dagene der blev brugt i selskab med Chris fra USA, Danni fra USA og Abby fra Canada. Vi tilbragte dagene ved poolen, shopping, fest, restaurant besøg og bare hygge. Det var så fedt at være sammen med dem igen, da jeg næsten ikke havde set dem i en måned og Chris og Abby kommer jeg ikke til at se igen før februar, fordi de tager på den store nordøsttur som er ca. en måned lang.
Det var også i denne uge at jeg havde min første bustur alene i Brasilien, de andre gange har jeg altid kørt med udvekslingstudenterne, men da jeg bor rimelig langt fra de andre, faktisk en anden stat, så måtte jeg altså tage turen alene, og det havde jeg heller ikke noget imod overhovedet. Det hele forløb fint, og det er da  en lidt sej fornemmelse, når man bare sidder i en bus i et fremmed land helt alene og så kommer frem til det sted der er meningen, jeg mener det er noget af en uafhængighedsfølelse og en følelse af at man nok er vokset lidt de sidste knapt 5 måneder.
Men tilbage til juleaften. Efter at have vågnet og spist frokost, slappede jeg bare af indtil klokken 17 brasiliansk tid, hvor jeg havde en skype aftale med momse hjemme i DK. En ting jeg havde set frem til i meget lang tid. Aftalen blev holdt, men det var en lidt kompliceret samtale da intet rigtig ville fungere, jeg skyder skylden på sneen i Danmark oog det faktum at moderen befandt sig ret langt ude på landet, og så på det brasilianske internet, som må være det elendigste jeg nogensinde har prøvet. Men det gik og jeg fik snakket med de to dejligee brødre og mine dejlige, dejlige mor. Jeg har det med at få en klump i halsen når jeg snakker med folk hjemmefra, så derfor holder jeg mig fra det for det meste;), men jeg følte mig da lige sej da jeg skulle sige farvel og endnu ikke havde knebet en tåre, og sagde stolt : "Mor, lagde du lige mærke til det, jeg har slet ikke grædt den her gang" og ironisk nok lige i det øjeblik, så kom klumpen i halsen og tårerene på kinderne frem. Så vi fik hurtigt sagt farvel, og bagefter var det med en fornemmelse af glæde jeg sad tilbage, og ikke med "sorg", for hver gang jeg snakker med jer derhjemme, så gør det mig så glad. Det er underligt, for i min hverdag, så glemmer jeg tit, hvor meget jeg savner jer og Danmark, det er faktisk først når I minder mig om det ved at snakke med mig eller ved at sende pakker til mig, at så husker jeg, hov, der mangler da vidst noget. For at være ærlig, så har jeg ikke haft  hjemvé, og det kan lyde lidt hårdt, men sådan er det. Jeg savner Danmark og alt der hører med til vores lille land, men jeg elsker at være udvekslingstudent og jeg elsker at være her i Brasilien.
Efter en lille snak med familien, så var det på tide at gøre sig klar til min brasilianske families lille fest eller "festinha", som var rigtig hyggelig. Senere kom nogle af min værtssøsters (og mine) venner og vi tog videre til en stor fest, hvor stort set alle jeg kender var. Sådan er det bare i Brasilien, julen er ikke så traditionsrig ligesom den danske, det er ikke en aften der står i familiens tegn, så det kunne  man da godt savne lidt, men jeg havde en super fed og sjov aften med en masse søde mennesker. Det var fedt at opleve en anden form for juleaften, og det er en jeg helt sikkert altid vil huske.
I dag er det d.28. december, det vil sige der mangler 3 dage af året 2010, så jeg tænkte jeg ville lave en lille "opgørelse/vurdering" af mit år, og af min første halvdel af mit udvekslingsår. Det kan siges meget enkelt: 2010 har været det hidtil bedste år af mit liv. Pga. mange ting, men primlært (selvfølgelig) pga. udveksling. 2010 var året hvor min drøm endelig gik i opfyldelse, startende med at finde ud af hvor jeg skulle hen, Brasilien, derefter by og værtsfamilie. Derefter mødet med de andre danske udvekslingstudenter, færdiggørelse af folkeskolen, en utrolig sommer med mine venner og familie og så endelig, afgang fra Kastruo til Frankfurt, fra Frankfurt til São Paulo, og fra São Paulo til Passos, Minas Gerais. Mødet med mit nye hjem, nye skole, nye familie, nye venner, nye sprog osv. Jeg har oplevet så mange ting her på under fem måneder, som jeg aldrig havde drømt om. Jeg har mødt nogle af de mest fantastiske mennesker jeg kender. Alt i alt må jeg bare sige at år 2010 altid vil være en milepæl i mit liv.
Jeg glæder mig til 2011 og er sikker på det nok skal blive ligeså utroligt som 2010. Allerede nu venter mange nye oplevelser og eventyr som jeg ser frem til. Så tak for et fantastisk 2010 og velkommen til et ligeså fantastisk 2011! Godt nytår til jer alle!
Der sker en masse ting lige nu hernede i Brasilien og jeg har det bare godt. Jeg har mistet mit visakort, men opdagede så at jeg bare havde glemt det hos en ven i Ribeirão Preto. Jeg har været syg med infektion i halsen for et par uger siden, og nu føles det altså lidt som om, at jeg skal til at være syg igen. Det regner meget hernede, næsten hver dag, og sådan er det jo i Brasilien om sommeren, det regner og så om vinteren regner det ikke i 3 mdr. Jeg skal snart til Salvador og bagefter skal jeg til stranden med min værtsfamilie (jeg krydser fingre) og så kommer mit fem måneders mærke d.5. januar 2011, og d.19. januar 2011 markerer at halvdelen af mit udvekslingsår er overstået, en meget mærkelig fornemmelse, og så bliver det tid til at sige farvel til mine "oldies" de gamle udvekslingstudenter og sige hej til mine "newbies" det nye hold udvekslingstudenter.

Endnu en gang godt nytår / feliz ano novo! Tusind tak til alle jer der gav mig en julegave i år, det varmede altså rigtig meget og jeg er super glad for dem allesammen. Og tak til alle jer der var med til at gøre 2010 til et godt år, specielt tak til Langå Rotary Klub og Rotary Danmark for at gøre mit udvekslingsår muligt, tusind tusind tak for denne her mulighed.

Com amor
Fie

søndag den 5. december 2010

Quatro mêses no o país mais maravilhoso do mundo

Hej allesammen!


Så er det blevet december og det er blevet d.4. eller faktisk d.5. december hjemme i Danmark hvilket markerer min 4 månedsdag her i Brasilien. Som alle der er en del af Rotary Youth Exchange siger: "Dit udvekslingsår flyver bare afsted" og jeg må igen give Rotary ret, tiden er fløjet afsted og det er svært at tro at mere end en 1/3 del af mit udvekslingsår er gået. Jeg har nydt de første 4 måneder utrolig meget, der har været svære øjeblikke, men det har som sagt været "øjeblikke". Udveksling er intet mindre end fantastisk og formentlig den bedste oplevelse i mit liv.
Her i Brasilien er sommerferien lige om hjørnet, og i sommerferien tager jeg altså hul på mine ture rundt i dette store land. I første omgang går turen til Salvador, Bahia. Stedet hvor karnaval startede, fantastiske strande, varme og hjem til de farverige bahianas. Programmet ser således ud:


14/01 
Arrivial in Salvador
20:00 – Dinner 
Got out for a nice shopping and a place with ATMs of various banks.


15/01
Breakfast 
09:00 - Praia do Forte
Visit to the beautiful and important Tamar Project (it defends the protection of sea turtles, and has breeding tanks where you find turtles, visitor’s center, museum and a beautiful souvenir shop) at Praia do Forte. It is a success on sea fauna preservation.
Also take a walk on the charming village of Praia do Forte with its colorful shops, ice-cream shops with typical Northeast fruits ice-creams – try the delicious cajá ice-cream -, coffee places and also the famous typical food from Bahia: Acarajé!
20:00 – Dinner 


16/01
Breakfast
08:00 h – Departure for the cultural city tour through the Central Market (an excellent market with many handcraft works and capoeira shows) and the “Cidade Baixa” walking by the wonderful coastline of Salvador.

After visiting the market we will follow on foot to the Historical Center of Pelourinho. We will go up by the Lacerda elevator, it has 72m height and link the “Cidade Baixa” to the “Cidade Alta”. At the top of Lacerda Elevator, at the City Hall Square, you will see one of the most beautiful views from the capital city: the “Baía de Todos os Santos” that has to fund the Itaparica Island.
Lunch in a typical restaurant.
14:00h - Visit to the Historical Center of Pelourinho (it is a neighborhood with historical buildings of XVII and XVIII centuries with narrow streets where it is located The First Medicine University Of Brazil (1808).
Through the streets of “Pelô” you can find history, art, party, the rich and beautiful “Convento de São Francisco de Assis” (1587), which has the largest quantity of gold from Brazil in baroque paintings and the Museum of the Bahia writer Jorge Amado. Between an alley and other we are contaminated by the vibrant rhythms of the “axé” music, the “samba-reggae” and the african-brazilian rhythm!
The local life-way and its culture allow us to experience, as a native, this unique experience of a neighborhood inhabited mostly by descendants of black slaves from Africa that came to Brazil at the colonization period.
Curiosity: the name Pelourinho was borrowed from the columns where the slaves and criminals were whipped by the end of the nineteenth century. The pillories were disabled with the abolition of slavery.
Then we will visit the “Dick do Tororó”, where the sculptures of the 7 Orixás and the “Farol da Barra” are located. At the “Mercado Modelo” and the shops of Pelourinho you will find the original Capoeira Pants and also the real “berimbau” (sound instrument played at Capoeira Shows).
19:00 h - Dinner.
20:00 h – Folkloric Show.


17/01
Breakfast 
8:00h - Departure for a wonderful boat ride to the “Ilha dos Frades”. It will go through several islands in the “Baía de Todos os Santos”, with a stop for swimming in the semi-deserted beach of “Ilha dos Frades”. We will make a picnic on the beach! (Each one takes his/her snack).
Lunch.
16:00h – Return to Salvador going straight to the hotel for a nice shower!
20:00h – Dinner.

18/01
08:00am - Breakfast
Departure to the airport/bus station. The students will be boarded to their host cities with our monitors assistance at the airport/bus station in Salvador. 


Så jeg glæder mig og håber det bliver en fed tur!


Até mais;)


ps. undskyld for manglen af billeder i mine indlæg, men mit net kan ikke oploade billeder her på blogspot, så hvis I vil se mere til mit liv her i Brasilien så tjek min facebook ud;)

torsdag den 25. november 2010

Ugen der gik - Uge 47

Hejsa allesammen, så er tænkte jeg lige at jeg ville lave en ugen der gik, selvom den ikke helt er overstået endnu, så skulle mine planer være fastlagt, så hvorfor ikke bare lave indlægget nu?

Mandag: Skole hvor jeg skulle have præsenteret mit foredrag om Danmark, men min lærer havde glemt alt om det, så det bliver udskudt til onsdag. Senere går jeg en dejlig lang tur med min søster, Paola. Noget jeg nok har brug for at gøre lidt oftere..

Tirsdag: Skole og senere får jeg lavet manicure med Paola.

Onsdag: Skole hvor det samme som mandag sker, min counsellor/lærer møder ikke op til vores time, så nu er jeg meget i tvivl om hvornår præsentationen skal finde sted. Om aftenen er jeg til fest i min Rotary klub, super fedt! Min franske veninde og min columbianske veninde er der, og vi har det rigtig sjovt. Meget stor oplevelse og  bare  det bedste rotary møde jeg nogensinde har været til.

Torsdag (i dag): Skole, som jeg sover mig igennem, og senere står den på 1 columbianer, 1 franskmand, 1 dansker (mig sjovt nok) og 1 brasilianer, det er opskriften på en fed aften!

Fredag: Måske slipper jeg for skole, jeg håber! Om aftenen skal jeg til min lillebror Pedros (15år) formatura, som er ligesom dimition fra folkeskolen, senere skal jeg til fødselsdag hos Isadora fra min klasse.

Lørdag: Show eller bare koncert som vi kalder det i Danmark, med en eller anden brasiliansk sanger, hvem ved jeg ikke, men jeg er spændt!

Søndag: Står den vist bare på afslapning, dejligt. Og er det ikke noget med at det er første advent? Eller er jeg gal på den der??

Hvad er der ellers at sige.. Tjoooo nu har jeg også prøvet at samle et plastikjuletræ, meget speciel oplevelse. Det skete med alle udvekslingstudenterne, så det var da lidt sjovt, men giver måske også lidt hjemve, når man er vant til at have et ægte træ. Og så er brasilianere bare super ukreative når det kommer til at pynte træet, det bliver pyntet med en ting, i vores tilfælde den samme julekugle over hele træet. Men det så da anstændigt ud til sidst.. Det er meget specielt at juletiden nærmer sig lige om hjørnet, for ja brasilianere pynter måske deres butikker op, men der er bare ikke nogen julestemning, og jeg tvivler på den kommer. Det føles ikke som december når temperaturen er på vej mod de 40 grader, men det bliver da helt sikkert endnu en oplevelse for livet.
Så har jeg også fået min første brasilianske flag, meget random ja jeg ved det, men det er alligevel lidt sejt synes jeg, og jeg er rigtig glad for det, og for at jeg ikke har betalt noget som helst for det, jeg var nemlig så heldig at få det foræret af en dreng fra rotary, woohooo!
December måned står i udvekslingstudenternes tegn, og det er en måned jeg ser utrolig meget frem til. Jeg planlægger at tage en uge til Ribeirão Preto hos min franske veninde og derefter skal vi til et formatura med nogle andre udvekslingstudenter hos en pige vi mødte til Lucas' (columbianer) afskedsfest, så det ser jeg også rigtig meget frem til. Udover det kommer to af mine bedste udvekslingstudentveninder til min by i forbindelse med et rotary churrasco og derudover er der endnu en samling af rotary studenter, hvornår er dog endnu ikke fast besluttet. Det bliver en fed måned, men samtidig også den sidste tid jeg vil tilbringe med nogle af mine kære udvekslingstudentvenner, så det er positivt og negativt.
Med december kommer min 4 månedersdag i Brasilien også, det er altså lidt vildt at tænke på. Vemodigt og super fedt på samme måde. Vemodigt fordi det betyder en mindre måned i Brasilien men super fedt, fordi man da er stolt af sig selv, jeg har levet 4 måneder i et helt fremmed land, med et helt fremmed sprog - godt taget knægt klap dig selv på skulderen, siger jeg bare!
Ellers begynder jeg at glæde mig til min rejser rundt i Brasilien, selvom der stadig er mere end 2 måneder til. Det bliver altså bare fantastisk!
Hvad er der ellers at sige.. hm... måske burde I komme i gang med at lære portugisisk? Det er et mega fedt sprog, og efter min mening også meget smukt. Jeg havde aldrig rigtig haft lysten til at lære portugisisk før jeg fandt ud af jeg skulle til Brasilien, men jeg må sige at jeg virkelig er blevet vild med sproget, og vil klart prøve at finde portugisisk "klasser" når jeg kommer hjem, selvom det nok bliver rimlig svært.
Her er et par ord som er nødvendige at vide i Brasilien:
Oi = hej
Tudo bom, tudo bem, tudo joia = alt godt?/hvordan har du det - bliver nærmest brugt som hej, og er en sætning som man bruger hver gang man ser en person
Sim/Não = ja/nej
beijo = kys, bliver brugt som farvel når man afslutter en samtale på face to face, men også i et telefonopkald og internetchat.
Nossa (senhora)! = betyder egentlig vores (frue, henviser til jomfru maria), men bliver brugt som et slags udtryk for forargelse, overraskelse osv.
(O)brigado/brigada = tak - maskulint/feminint
de nada = det var så lidt
que linda/lindo, bonita/bonito = hvor smukt! som bliver brugt konstant som et kompliment om stort set alting.
por que = hvorfor
porque = derfor
brasil é o melhor país do mundo = brasilien er det bedste land i verden, garanterer succes!
eu adoro o brasil / eu amo o brasil = jeg elsker brasilien, igen ^^
legal, udtales legau = cool, fedt, nice osv, brug udtrykket om ALT!

hmmm.. kommer jeg i tanke om flere uddtryk skriver jeg dem på..
até mais! husk 5. december er min 4 månedersdag i BRASILIEN! Hvis nogen skulle være i tvivl, så ELSKER jeg at være her, og  jeg opfordrer alle til at tage herned, det er et helt igennem vidunderligt land, som man kommer til at holde mere og mere af jo længere tid man er her, så pas på hvis du kommer hertil, måske ender du ligesom alle udvekslingstudenterne, som ikke gider hjem!

mandag den 22. november 2010

torsdag den 18. november 2010

Ugen der gik - Uge 45(/46)

Hej alle, tænkte jeg ville lave en uge der gik for sidste uge (og denne), da den var ret begivenhedsrig! Nu tænker den kloge og opmærksomme læser nok, hvad dælen klokken er kun ti nede i Brasilien, burde fie ikke være i skole? Rolig folkens, hvis I læser med, så følger forklaring længere nede!

UGE 45/46:
Mandag: Min første dag i min nye værtsfamilie, som består af to forældre Renata og Julio og tre børn, Paola 16 år, Pedro 15 år og Renato 7 år. Håndboldkamp, som vi taber efter helt åndsvag træner og dommere ødelægger kampen. 
Tirsdag: Har fri fra skole da min klasse har prøver. Slapper af og sover længe.
Onsdag: Har igen fri fra skole pga. prøver.
Torsdag: Skole og bagefter henne ved min "værtsfarmor" som er negletekniker og får lavet lækker manicure med min værtsøster. Som pige i Brasilien der får man lavet negle hver uge, det er ikke ligesom i Danmark hvor det koster flere hundrede kroner, her koster det ca.7 reais, hvilket svarer til ca. 21 dkr, så det er dejlig billigt. Om aftenen tager jeg til fødselsdag med to canadiske piger som rejser rundt i Brasilien. Jeg har aldrig mødt dem før, men bliver inviteret af  kvinden som har dem boende. Det viser sig at en af pigernes mor var udvekslingstudent her i Passos med rotary ligesom mig bare 28 år tidligere. Selv samme pige er også professionel snowboarder og skulle have været på det canadiske ol-hold her i vinters, men blev skadet lige før turneringen. Meget sjovt at høre hendes mor lige havde besøgt Passos i juni måned, at hun stadig vender tilbage til det her sted 28 år efter, igen det viser bare hvor utrolig en oplevelse udveksling er.
Jeg regnede mig også frem til at torsdag var min dag nr.100 i Brasilien, jeg kan have taget fejl, så kære venner ødelæg nu ikke det fine minde for mig, jeg indrømmer det gerne min matematikevner er langt fra hvad de har været.
Fredag: Er jeg til churrasco med min klasse om eftermiddagen, eller det vil sige det starter ca. kl.14 og slutter ved kl.20-21. Jeg inviterede den franske udvekslingstudent som bor i en by 20 minutter fra min, hun skal bo hos en af mine klassekammerater senere. Da jeg kommer hjem gør jeg og min søster os klar til at tage ud i Passos' natteliv, men et par timer efter er vi hjemme igen, da der er helt dødt synes det.
Lørdag: Jeg laver absolut ingenting, sover indtil kl.14, hvor jeg ligger i min pinsel og vrider mig i sengen, tænker pludselig på at skulle synke en stor ting, og det trigger min brækrefleks. Jeg tænker at det må ha' været kødet til churrasco'et dagen før, der har gjort arbejdet. Det er i hvert fald første gang min krop reagerer negativt på brasiliansk mad. Om aftenen ringer jeg hjem til Danmark, dejligt at snakke med jer, selvom jeg ikke rigtig kunne få nogle ord frem i starten, men bare noget flæberi. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor det sker hver gang jeg ringer momse? For jeg græder ikke hernede, rettelse: jeg har ikke grædt i mere end en måned, men så snart jeg så hører jeres stemmer, så springer tårerene frem på mine kinder. Men anyway, det var rigtig fedt at snakke med jer, selvom I måske hørte lidt for meget om mit liv hernede haha;D
Søndag: Dagen går med afslapning og frokost med familien, min mave er stadig lidt.. underlig.. så jeg får ikke vildt meget mad ned, på trods af at jeg dagen før kun spiste en banan og en drikkeyoughurt. Om aftenen tager jeg til fest med min søster og vores venner. Møder en veninde til festen som fortæller mig et par ting, som mildest talt ikke huer mig (eller hvad man nu siger folkens, jeg prøver at variere mit sprog!). Problemerne er dog løst, så ingen grund til bekymring!
Mandag: er helligdag så vi bliver bare hjemme.
Tirsdag: skole (øv, ej det er ok)
Onsdag: skole (igen!!!!) og får lavet manicure med min søster.
Torsdag (i dag): jeg skipper skolen (dårlig udvekslingstudent, men vent nu lige lidt) for at lave min præsentation om Danmark færdig (GOD UDVEKSLINGSTUDENT!)
Fredag: Tager til Ribeirão Preto for at være sammen med udvekslingstudenterne.
Lørdag: Ribeirão Preto.
Søndag: Rotary orientation i Ribeirão Preto og senere hjem til Passos.
Mandag: jeg dør af nervøsitet og min præsentation, wish me luck! 

Det var så en kort opdatering folkes. Tak for kommentarene KAREN! Godt at vide du følger mit eventyr;)

Bom dia pra vocês! 
Beijos

Festen søndag med to af mine bedste veninder, Jéssica og Lígia

onsdag den 10. november 2010

Lembranças lindas


 






lidt billeder af de mest fantastiske minder..
billede 1: os allesammen samlet i Lucas' hus til hans afskedsweekend
billede 2: Kelly (Columbianer som rejser hjem d.21. dec.) & jeg fra denne weekend i Ribeirão Preto.
billede 3: Danielle (USA), jeg og Kate(lyn) (Australier som rejser hjem i januar) også fra denne weekend.
billede 4: jeg, Abby (Canada), Elvis (Mexico rejser også hjem i januar),  Kelly (Columbia), Lucas (Columbia rejser samme dag som Kelly) og Marine (Frankrig) i Lucas´pool.
billede 5: Karla (Ecuadorianer som rejser hjem 18. nov.) Kelly (Columbia), Fabio (Lucas' "far") og jeg på vej til fest.
billede 6: os samlet til Lucas' afskedsweekend.
billede 7: FESTAAAAAAAAAAA

nå ja så har jeg jo også fået min hjemrejsedato, 7. juli. 2011 kl.18:25 forlader jeg brasiliansk jord. Det er en af de mest underlige følelser jeg har oplevet at vide hvornår det her eventyr slutter.. Nu kan jeg tælle dagene hvis jeg vil..


Hvis nogen er interesserede i min adresse så skriv det i kommentarfeltet, og så skriver jeg tilbage med adressen.

beijos!

Vocês sempre estão no meu coração

Meget er sket siden sidst, det føler jeg i hvert fald. Jeg er flyttede (endelig) i søndags, og nu bor jeg hos min klassekammerat Paola med hendes forældre og to yngre brødre på henholdsvis 15 og 8 år. Det er et forholdsvist lille hus, men super smukt! Billeder følger forhåbentligt i morgen. De er en dejlig familie, ret fantastisk faktisk, så jeg regner med at  det bliver en godt ophold hos familien Cesar/Siqueira!
I dag gav jeg min yngste værtsbror, Renato, lego som jeg havde med hjemmefra, og han blev meget begejstret, for selvom han self. kendte lego, så har han aldrig haft det før, da det er meget dyrt i Brasilien. Jeg spillede også Crash Bandicoot med ham, og han snakker som et vandfald, så jeg forstår ikke alt hvad han siger, men nikker bare og indlægger et par "lydeffekter".
Men egentlig var det ikke det jeg  ville snakke om i mit indlæg. Jeg vil gerne snakke lidt om mine udvekslingstudentvenner, fordi de er nu noget helt specielt. De sidste to weekender er blevet tilbragt med dem, næsten en hel uge i total, og det har måske været den bedste tid af mit liv. Vi startede d.29. nov. med at mødes hos Lucas (columbianer som bor ca. 4 timer fra mig) fordi han holdt en afskedsweekend for os udvekslingstudenter, han rejser nemlig hjem d.21. dec. og tager på den store Nordøsttur, så vi får ham ikke at se før han tager hjem til Columbia igen. Alle var der ikke den weekend, men vi havde det helt vildt sjovt. Lørdag hyggede vi bare, søndag var der churrasco hele dagen, mandag var der fest om aftenen og tirsdag slappede vi af, inden vi skulle tage afsked.  Jeg tror næsten ikke at jeg har haft det så fedt i så mange dage i træk. 
Fredag mødtes vi så igen til fødselsdag med en af de amerikanske piger, Danielle som igen bor ca. 4 timer fra mig. Festen sluttede omkring kl.4 om morgenen og da vi skulle op og med bussen kl.6 ja så blev det ikke til meget søvn den nat. Lørdag havde vi nemlig et stort rotary møde, så vi måtte med bussen helt smadrede. Vi fik dog lov til bare at bruge dagen på at hygge i et shopping center, da der ikke var noget for os at lave til mødet alligevel. Om aftenen var der middag, og vi hyggede os allesammen. Jeg mødte to danske rotarianere, hvor de var fra  fik jeg ikke lige spurgt om, jeg var bare så begejstret for at møde nogle fælles danskere og snakke lidt dansk igen, for det er altså en underlig følelse.
Søndag var der et churrasco for os udvekslingstudenter, og det blev altså måske sidste gang jeg så Lucas fra Columbia. Det hele startede som det plejer med smil og grin, men det endte i tårer og jeg tror ikke der var et øje tørt. Især Lucas græd, og hans andre sydamerikanske "søskende" for det er altså sådan man føler omkring sine udvekslingstudentvenner, de er en familie for en. Det bliver de i hvert fald. For det med at leve i et andet land, er self. ikke altid fryd og gammen, men så snart man ser sine udvekslingstudentvenner, så er det som om ens problemer forsvinder for en stund. Jeg havde personligt aldrig troet, at jeg ville holde så meget af nogle mennesker på så kort tid, men det gør jeg. 
Da jeg kørte hjem med min counsellor, fik jeg helt tårer i øjnene af at tænke på at det bliver mig om 8mdr., der siger farvel til mine bedste venner. Men man må jo nyde den tid man har med hinanden, for hvem ved om vi allesammen nogensinde vil være samlet samme sted og samme tidspunkt..
Nå men nok med det sentimental fis igen, for jeg har det jo godt, selvom jeg er lidt trist en gang imellem når jeg tænker over disse ting. I morgen og i overmorgen skal jeg ikke i skole, fredag skal jeg til churrasco med min klasse, lørdag ved jeg endnu ikke hvad jeg skal lave, søndag er jeg inviteret til 18års fødselsdag og mandag er en helligdag, så det vil sige ingen SKOLE! Den 21. nov. ser jeg forhåbentlig de fleste af mine udvekslingstudentvenner igen til møde i Ribeirão Preto.. Og nåååårh ja så har jeg jo en præsentation omkring Danmark for min klasse den 22. nov. så hvis i har gode råd om hvad jeg skal fortælle, så kom med dem! Jeg er allerede ved at (undskyld sproget) skide i bukserne af nervøsitet.

...............OG SÅ STÅR DEN PÅ AMAZONAS TUR I APRIL MED 3 AF MINE BEDSTE VENNER, DET BLIVER FANTASTISK!

billeder af diverse ting følger i morgen!
boa noite dinamarca, ou bom dia!

fredag den 29. oktober 2010

Og vi naermer os 3 maaneders maerket!

Er det ikke lidt vildt? Kan det virkelig passe at jeg snart har vaeret her i 3 mdr., eller ca. 90 dage? WOW.

Well, siden sidst er der vel ikke sket det store. Mit liv i den her familie er for at sige det helt aerligt, KEDELIGT. Den eneste hjemmeboende datter studerer meget. Hun er paa min alder, men gaar i terceiro, saa hun er ved at faerdiggoere gymnasiet, og skal altsaa soerge for at hun goer det godt, saa hun kan komme ind paa universitetet. Det betyder at hun gaar i skole om morgenen ligesom mig, men hun gaar ogsaa paa en anden skole om aftenen naesten hver dag. Desuden arbejder familien meget med deres bageri, saa der er ikke rigtig tid til at koere mig steder. Min dag gaar bare med skole og saa at vaere derhjemme. KEDELIGT. I weekenderne laver vi dog noget og er sammen med venner, men jeg savner mit liv i min gamle familie. Jeg ved ikke hvornaar jeg flytter, for det er saadan med Rotary Brasilien at de godt kan lide at sige en masse ting, og saa aendre dem, ej det er bare for sjov, men lidt frustreret maa jeg indroemme jeg er. Jeg fik oprindeligt at vide at jeg skulle flytte d.24.okt., saa blev det aendret til den onsdag el. torsdag i den her uge, og nu er det saa aendret til en gang i naeste uge. Ikke skide sjovt, naar man pakker alt sit lort sammen, og finder ud af at man skal pakke ud igen. Hvis du skal vaere udvekslingstudent, saa forbered dig paa at du for evigt vil hade at pakke, det sucks! 
Hvad har jeg oplevet siden sidst? Puhaaa ikke det vilde. Jeg besoegte jo som sagt et vandfald her i Minas Gerais. Maria Augusta tror jeg det hed (staves?) utroligt smukt og meget stoerre end det synes paa mine billeder. Jeg svoemmede under vandfaldet, som eneste pige, saa lidt lara croft er der da over mig maa man sige. Churrasco'et eller barbecuet m. udvekslingstudenterne blev ikke til noget sidste weekend, saa vi udsaetter det. Jeg var til foedselsdag hos min veninde, Anna Clara som blev 16 aar. Rigtig dejlig person!
Saa har jeg self. ogsaa haft den fornoejelse (eller fornoejelse er maaske meget sagt) at vaere i kirke med min midlertidige vaertsfamilie. Lad os bare sige at det var en oplevelse.. At staa ved siden af en voksen kvinde, som foerst hopper op og ned under en sang, derefter tuder under en anden, derefter opfoerer sig helt normalt under en tredje, derefter tuder igen under en fjerde, og saa til sidst opfoerer sig som om det er det naturligste i verden,  det er altsaa skoert. Ikke lige mig, men altsaa saa har jeg ogsaa proevet det, ikke?
Lidt random ting fra mine sidste uge: vandt t-shirt med en snegl paa i skolen under et foredrag omkring genbrug. Ja der blev piftet. 
Kyllingehjerter smager ikke godt, selvom brasilianerne proever at bilde dig ind at det goer.
Det er officielt at ingen brasilianere kan lide lakrids. 
Jeg bor aabenbart i et nabolag hvor der saelges stoffer, men bare rolig DK, laer lidt af den afslappede brasilianske attitude. 
Som udvekslingstudent vil du blive stillet (de dummeste) spoergsmaal, saasom: har i cola, gaarde, kyllinger osv. i danmark? Det er altid koldt i danmark, er det ikke? I snakker engelsk i danmark ikke? Bor du taet paa indsaet hvilket som helst europaeisk land, gerne frankrig eller italien.  Ej, spiser i virkelig kartofler hver dag?(efter jeg fortaeller om den danske mad og siger vi spiser naermest kartofler hver dag. Efter deres svar,er det saa bare jeg taenker, jamen i spiser da ogsaa ris og boenner, hver, EVIG, eneste dag. Jeg maa dog indroemme til brasilianernes forsvar at boenner og ris er meget bedre end kartofler). Ja spoergsmaalene fortsaetter i en uendelighed, og et godt raad til dig der skal vaere udvekslingstudent, svar med et smil. Selvom det kan vaere lidt irriterende til tider, er det altsaa ogsaa fedt og sjovt at folk gerne vil hoere om dit land. 
Hvis du ikke vil tage paa, saa lad vaer med at tage til Brasilien, det foelger altsaa bare med, og saadan er det. Selvom du tager lidt ekstra paa, saa syntes brasilianerne stadig at du er tynd og kan bruge lidt mere flaesk.
Jeg er officielt begyndt at taenke paa portugisisk, jovist det er kun smaa tanker, og de kommer pludseligt saa jeg naermest ikke laegger maerke til det.Jeg havde endda en droem, eller en del af en droem, paa portugisisk. Droemmen var saadan her: Noget meget underligt skete, og jeg vendte mig om, og soerme om det ikke var Nicolas og Jonas! Af en eller anden grund var det eneste jeg sagde til dem: Uai, que é isso? som betyder, hvad sker der, eller hvad er det her? Uai er slang, eller et udtryk man bruger i min stat Minas Gerais, saa lidt mineiro er man da blevet. Hvis du kommer til MG og snakker lidt portugisisk, saa bare brug uai naar du vil, det har naermest ingen betydning, men lyder fedt med de fleste saetninger. Udtales som det engelske WHY, forvirrende ikke?
Valget. Ja der sendes propaganda hver dag i tv'et, du bestemmer self. selv om du vil se det, men hold da op hvor er det traettende at hoere paa. Forleden dag fandt jeg ud af at Dilma, som er kvinden, har en historie som kriminel, tsk, taenker jeg bare. Jeg snakkede om valget i Brasilien med en brasiliansk ven. Han fortalte at kandidaterne naesten aldrig har nogen uddannelse, ja faktisk var der en klovn, JA EN KLOVN, som indsamlede mega mange stemmer, paa trods af at han sagde, at hvis han blev valgt, saa ville han foerst hjaelpe sin egen familie og derefter ville han hjaelpe resten af Brasilien. Han er dog en meget kendt person i landet, men come on guys, brug hjernen. Jeg er spaendt paa at se resultatet paa soendag. 
Det er blevet varmt, eller det var det jo i forvejen. Men det er blevet endnu varmere. Tip til dig som vil bo i Brasilien, eller naermere betegnet, midt og nordbrasilien, HUSK at koebe en ventilator, du kan ikke leve uden! I skolen gaar vi stadig i cowboybukser, og ja det skal vi goere om det saa bliver 40 grader varmt. I dag havde jeg min cardigan udover min t-shirt og derudover ogsaa min fleece-troeje paa. Om morgenen kan det altsaa godt vaere koldt, ellers er det bare fordi jeg er ved at blive brasilianer.
Saa er der reseveret plads til Salvador og Foz do Iguaçu ture med rotary i henholdsvis februar og marts, yes sir! Det bliver fedt.

Livet som udvekslingstudent er stadig godt, meget godt. Selvom det gaar op og ned, men det var jo at forvente. Det glemmer man bare lidt naar man har det fantastisk de foerste par uger efter ankomst. 

Her er lidt billeder, hvis du ikke allerede har set dem paa facebook:

 Janaina, Jéssica, Lígia og jeg til Escarpas folia, som jeg skrev om i sidste indlaeg
 Janaina og jeg
 Escarpas folia med veninder og random fyre som ville vaere med paa billedet
 Janaina, mig, Lígia og Jéssica
 Brasiliansk idyl
 Mini "regnskov" (kkkkkk)
Maria Augusta


Lidt mere historie om billderne:
Som i kan se er jeg endnu en gang den eneste blondine, og det blev der lagt maerke til, til escarpas folia. Der blev raabt tysker, eller "german girl / alemão" stort set hver aften, og en dag spurgte en mand mig om jeg fra Tyskland, jeg svarede nej. Han sagde: naa men det er bare fordi du ligner en jeg moedte i berlin.
Mig: ok.
Ham: er du sikker paa at dine foraeldre ikke er tyskere?
Mig: Ja, det er de ikke.
Ham: Er du sikker, du ligner en tysker?
Mig: Jeg er IKKE fra tyskland, jeg er dansker, hele min familie er dansk.
Ham: bla bla bla
Mig: (gaar min vej)
Ham: (raaber efter mig mens jeg gaar vaek)
Jeg blev desuden ogsaa kaldt loira (blondine), piiiiiifffft,og michael jackson (kun den sidste aften pga min troeje med skulderudsmykning).
Natur billederne er utrolig smukke, jeg har flere paa facebook. De goer overhovedet ikke Minas Gerais ligesaa smukt og storslaaet som i virkeligheden, men det er da et forsoeg. Jeg er 100% sikker paa min stat er den smukkeste af alle de brasilianske.

Hvis I har spoergsmaal om brasilien saa fire away! Jeg vil svare paa alt!

Até mais

Jeg vil pakke mine ting og smutte til weekend hygge med de andre udvekslingstudenter i morgen til paa tirsdag! WHOOOOPIIIII;D

Beijos

lørdag den 16. oktober 2010

Opdatering

Ja undskyld der er gaaet lang tid siden sidste opdatering, men man kan vist rolig sige at der er sket meget. Jeg har haft det sjovt, men jeg har ogsaa haft en lidt traels periode.
PS. dette indlaeg bliver med ae, aa og oe da denne computer ikke har vores dejlige danske bogstaver.
Lige nu har jeg ferie og har haft det i godt og vel en uge. Ferien startede da ogsaa super godt med en 3-dags tur til Capitólio, en by ca. 1 time fra Passos, hvor der blev holdt Escarpas Fólia (Escarpas har jeg foer skrevet om). Escarpas Fólia er en slags fest der forloeber over 3 dage, med 3 forskellige bands. Hver aften har man en forskellig obligatorisk troeje paa som naermest er ens billet, uden den kommer du altsaa ikke ind. Det var en rigtig fed oplevelese, og giver vel lidt en fornemmelse af hvordan karnaval bliver og saa alligevel ikke, for karnaval er jo meget stoerre, og sikkert ogsaa vildere.
Vi startede loerdag og tog hjem tirsdag efter at have ventet paa min vaertsfar i 5 timer. Da han endelig ankom var det foerste han fortalte mig at jeg igen maatte skifte vaertsfamilie pga. ham og hans kone rejste til New Zealand dagen efter for at besoege deres doetre, som aabenbart havde problemer, men jeg fik ingen videre forklaring. Saa senere tirsdag aften, efter at have vaeret paa hospitalet og derefter apoteket efter antibiotika til min hals, som havde lidt betaendelse, saa blev jeg "sat af" hos min midlertidige vaertsfamilie, da min kommende familie ikke kunne modtage mig endnu, igen har jeg ikke faaet nogen forklaring paa hvorfor, men saadan var det altsaa. Min midlertidige familie er jeg blevet placeret hos fordi den yngste og eneste hjemmeboende datter selv skal vaere udvekslingstudent med Rotary, saa de syntes det var en god ide at lade mig bo der lidt. Familien er meget anderledes fra mine andre familier, da de tihoerer Brasiliens middelklasse. Dvs. der er altsaa ikke den store luksus, og her arbejder man for tingene. Der er ingen hushjaelp og boernene er derimod opdraget til at hjaelpe til i hjemmet og i familiens bageri. Selvom de tilhoerer middelklasse og ikke er fattige eller mangler noget, saa er det altsaa stadig meget anderledes at bo her. Hvis de havde vaeret min foerste vaertsfamilie havde jeg sikkert faet et noget stoerre kulturchok end jeg gjorde. Nabolaget jeg bor i nu er fattigt. Man kan se fattigdom saa snart man gaar ud paa gaden, selvom det ikke er noget sammenlignet med andre sydamerikanske lande, saa har Brasilien altsaa stor fattigdom, og det er lidt skraemmende at se det. Jeg mener det er en rigtig god oplevelse for mig, fordi saa laerer jeg at det brasilianske liv er ikke bare vild luksus og sjov hele tiden. Det er for mange af de fattige et spoergsmaal om at give deres boern et bedre liv end de selv havde. Jeg faar meget daarlig samvittighed af at gaa rundt i nabolaget, fordi jeg ved at jeg ikke selv ville kunne leve saadan, man faar det daarligt med sig selv, over at der er nogle mennesker der skal leve saadan, men stadigvaek er der jo nogle af dem der er lykkelige. Det er svaert at forklare, men det har i hvert fald aabnet mine oejne for hvor heldig jeg er i at vaere fra Danmark. Og det vil nok vaere med til at give mig et bedre billede af den brasilianske kultur, for der er altid mere end en side af sagen.

Jeg har desvaerre ingen billeder at vise, da dette ikke er min computer, men jeg vil vende tilbage senere, hoejst sandsynligt naar jeg flytter til min nye familie omkring d. 24 oktober.
Mine planer for de kommende dage er:
I morgen skal jeg ud at se et vandfald her i Minas Gerais med min familie. Mandag-fredag staar den saa paa skole igen og mandag ogsaa haandboldkamp. I weekenden skal jeg fredag til foedselsdag hos en af mine bedste veninder og loerdag-soendag gaar turen til Ribeirão Preto for at vaere sammen med mine udvekslingstudentvenner saa det skal nok blive hyggeligt.

Até mais

onsdag den 6. oktober 2010

Smukke Brasilien





















Ville bare lige dele 3 billeder fra min dag med jer. Sådan ser her ud i Passos før uvejr, efter uvejr og når solen siger godnat kl.19:00. Billederne er alle taget fra min "terasse" på 3. sal.

Beijos

tirsdag den 5. oktober 2010

Dois meses

Så er det to måneder siden jeg forlod Danmark. Tiden er fløjet afsted, men samtidig føles det som om, jeg har været her i en evighed. Der har været øjeblikke hvor det har været hårdt, men 99% af tiden har jeg elsket at være her. Jeg kan med sikkerhed sige at udveksling er den største og bedste oplevelse i mit liv indtil videre. Det har overhovedet ikke været som jeg forstillede mig, på den gode måde, og det viser bare at man skal opleve det her, før man kan tale med om hvordan det er. Det er som om, at de ting jeg bekymrede mig om, før jeg tog afsted, såsom det at få brasilianske venner, var unødvendigt at bekymre sig om. Jeg havde troet det ville være svært, men aldrig har jeg mødt så velkommende mennesker som her i Brasilien, og jeg ved at jeg har fået venner for livet her. Det at jeg har så fantastiske mennesker omkring mig, har bare gjort at jeg føler mig hjemme her. Der er ingen tvivl om at Danmark  er mit hjem, og at det er der jeg hører til, men samtidig har jeg fået et nyt hjem på den anden side af jorden. Det kan være svært at forstå hvordan jeg kan sige det her efter kun 2 måneder, og I tænker nok bare at jeg er en dum teenage-tøs, men sådan har jeg det altså. Så svært det kan være at være her, så elsker jeg Brasilien utroligt højt, og jeg ved at det vil blive forfærdeligt at skulle forlade Brasilien om 9 måneder. Nu vil jeg stoppe med alt det sentimentale fis, for det er nok lidt tidligt, jeg har stadig mere end 200 dage tilbage her. Jeg ville egentlig bare give en lille update om hvordan jeg overordnet har haft det mine to første måneder, så here you go!
Jeg savner Danmark, men som Rotary siger: "I'm having the time of my life!"

(Sygt stenet billede, men det er det eneste jeg har hvor Brasilien og Danmark er "forenet")

fredag den 1. oktober 2010

Ugen der gik - Uge 38+39

Nå men fordi jeg har været så dårlig til at opdatere på det sidste, tænkte jeg at jeg rigtig ville være sød og lave to indlæg på en dag! WOW!

Jeg har valgt at kalde det ugen der gik, bare så I kan få et bedre indblik i min hverdag. Jeg vil prøve at lave sådan et for hver uge, og så kan jeg lave et ekstra indlæg om et eller andet specielt der er sket, eller hvis der er noget specielt I gerne vil høre om. F.eks. maden, min by, min værtsfamilie osv. 

Anyways, here goes den første "Ugen der gik"

UGE 38:
MANDAG: Skole og håndbold.
TIRSDAG: Skole.
ONSDAG: Håndboldkamp og Rotary møde.
TORSDAG: Valgmøde med mine værtsforældre.
FREDAG: Rejser til Orlândia.
LØRDAG: Orlândia.
SØNDAG: Orlândia, rejser hjem igen og er i kirke for første gang siden jeg ankom til Brasilien.

UGE 39:
MANDAG: Almindelig skoledag og håndbold.
TIRSDAG: Skole igen, til foredrag i min værtsmors fitness center om kost.
ONSDAG: Skole og til jump og derefter "dance" i min værtsmors fitness center, om aftenen ud at spise Sabor de Passos, som betyder Smagen af Passos, hvilket er en konkurrence der kører lige nu i min by. En række restauranter er tilmeldt og kunderne stemmer så på den de synes er bedst. 
TORSDAG: Skole og fitness.
FREDAG: Skole og filmaften med to veninder, Jéssica og Lígia.
LØRDAG: Være sammen med min værtssøster i min 3. værtsfamilie, fest om aftenen.
SØNDAG: Valg i Brasilien. Hvem bliver mon præsident? Valget går ud i anden runde da ingen af præsidentkandidaterne formår at få 50% af Brasiliens stemmer. Spiser pizza med tre af mine bedste veninder her, Francine, Isadora og Daniela (værtssøster fra første familie).

PS. jeg har fået løst mit problem med skrifttype, så nu er mine indlæg lidt mere "læsevenlige"!
PPS. Hvis der er noget I gerne vil høre mere om, valget fx, så skriv det i kommentarfeltet ;)

Até mais!
Bom fim de semana para vocês!

19 udvekslingstudenter, 11 lande, 8 sprog - Én helt fantastisk weekend!

Gæstebog, man kan se mig!
Capoeira in action ;D
Marine (Frankrig), Kathryn (USA), Mig og Kelly (Columbia)
Et lille Dannebrog i store Brasilien
Efter capoeira.... tror jeg
På rundtur på sukkerfabrikken
Mig og Abby (Canada)
I bussen på vej til Orlândia
Det obligatoriske "flagbillede"
Os i et rum kun fyldt med sukker, bag os - SUKKERBJERG
Mig og Chris (USA)
Tøserne og mexicaneren (der er kun 3 drenge i mit distrikt, og 16 piger)

Ja som titlen siger, så har jeg haft en fed weekend med unge fra hele verden. Tyskland, Ecuador, USA, Sydafrika, Frankrig, Canada, Columbia, Australien, Japan, Mexico og selvfølgelig Danmark var de repræsenterede lande.
Turen startede i Ribeirão Preto, som er den største by i mit Rotary distrikt med 500.000 indbyggere. Ribeirão Preto ligger ca. 2 timer fra min by. Her mødtes vi altså og kørte sammen til vores "location" Orlândia, SP, en by med omkring 40.000 indbyggere. Vi havde en sjov bustur, som blandt andet bestod af at lære hvordan man siger: "Ti quero com limon e sal!" eller noget i den stil af de sydamerikanske udvekslingstudenter. Det er utroligt som man klikker med andre udvekslingstudenter fra første sekund man mødes, men mere om det senere.
Nogle var allerede ankommet til Orlândia, så dem mødtes vi med efter den 1-1 1/2 times køretur. Efter vi havde snakket lidt sammen, tog den mexicanske fyr sin guitar frem og så sad vi ellers i en rundkreds og hyggede med musik. Det var et ret specielt øjeblik for mig, fordi det ligesom gik op for mig at her sad jeg i Brasilien med mennesker fra hele verden og alligevel føltes det helt naturligt.
Nå men det var meningen, at der skulle have været en mand fra vores rejsebureau for at fortælle om turene vi kan tage på her, men som sagt så er det her jo Brasilien, så han mødte aldrig op, fordi han "missede" sit fly fra São Paulo. Vi hyggede resten af aftenen, og tog så hjem til vores midlertidige værtsfamilier. Jeg boede, med den anden danske pige, hos en dejlig familie bestående af et ægtepar, hvis datter (som også var udvekslingstudent) er flyttet hjemmefra. Det var lækkert at snakke dansk igen, men også lidt underligt. Vi skulle op kl.6 og faldte nok i søvn ved 2-tiden, da det bare var så godt (også lidt svært) at snakke sit eget sprog.
Næste morgen kørte vi ud til en sukkerrørsfabrik som (sjovt nok) producerer sukker, men også alkohol. Vi startede med et foredrag om fabrikken og fik bla. en super "fed" kasket. Bagefter kørte vi rundt på den store fabrik og så nogle af de processer sukker går igennem for at blive til sukker, vi smagte også frisklavet sukker (mmmmmhhh)! Et sjovt fact er at 100% af fabrikkens sukkerproduktion eksporteres til Indien, Kina og Iran. Altså intet af deres sukker bliver i Brasilien.
Vi skrev alle i en gæstebog, og det er nok første gang de har haft så multikulturel side i den bog. I et af rummene på fabrikken var luften så tyk af (nej Nicolas, ikke mælk og honning) sukker, at man kunne smage det når man trak vejret.
Efter et langt besøg, der sluttede omkring 14-tiden, tog vi tilbage til Orlândias Rotary Club som var vores opholdssted hele weekenden. Efter lidt afslapning var det tid til Capoeira. Det var en sjov oplevelse, men kønt var det sku ikke. Capoeira lektionen sluttede med at vi sad i en rundkreds og fik lidt at vide om hvad Capoeira egentlig er. Det er oprindeligt fra Angola, som ligesom Brasilien var en portugisisk koloni. Der findes to forskellige former for Capoeira. Den mere opvisningsagtige og langsomme (den vi "lærte"), og den hurtige form som man kan se folk dyste i på gaden. Sporten har også sit eget instrument, for som vores lærer sagde, så kan man ikke lave Capoeira uden musik. Instrumentet består af en slags bue med en streng, en rund ting, en sten og en pind, ja dårlig forklaring jeg ved det godt. Capoeira ser mega fedt ud, hvis man kan finde ud af det, og jeg håber på at få set en rigtig kamp på et tidspunkt.
Bagefter tog vi hjem for at slappe lidt af efter en lang dag. Om aftenen var der fest for os og for Orlândias rotex'ere. Det var en hyggelig aften og jeg fik ret mange blikke, fordi jeg var den højeste til stede pga. mine nye stilletter, men altså come on, jeg er en pige! Det er utroligt så lave de er her.
Næste dag var det tid til at sige farvel, eller på gensyn. Jeg forlod Orlândia udmattet, men med en masse gode minder og nye venner.