19 udvekslingstudenter, 11 lande, 8 sprog - Én helt fantastisk weekend!

Gæstebog, man kan se mig!

Capoeira in action ;D

Marine (Frankrig), Kathryn (USA), Mig og Kelly (Columbia)

Et lille Dannebrog i store Brasilien

Efter capoeira.... tror jeg

På rundtur på sukkerfabrikken

Mig og Abby (Canada)

I bussen på vej til Orlândia

Det obligatoriske "flagbillede"

Os i et rum kun fyldt med sukker, bag os - SUKKERBJERG

Mig og Chris (USA)

Tøserne og mexicaneren (der er kun 3 drenge i mit distrikt, og 16 piger)

Ja som titlen siger, så har jeg haft en fed weekend med unge fra hele verden. Tyskland, Ecuador, USA, Sydafrika, Frankrig, Canada, Columbia, Australien, Japan, Mexico og selvfølgelig Danmark var de repræsenterede lande.

Turen startede i Ribeirão Preto, som er den største by i mit Rotary distrikt med 500.000 indbyggere. Ribeirão Preto ligger ca. 2 timer fra min by. Her mødtes vi altså og kørte sammen til vores "location" Orlândia, SP, en by med omkring 40.000 indbyggere. Vi havde en sjov bustur, som blandt andet bestod af at lære hvordan man siger: "Ti quero com limon e sal!" eller noget i den stil af de sydamerikanske udvekslingstudenter. Det er utroligt som man klikker med andre udvekslingstudenter fra første sekund man mødes, men mere om det senere.

Nogle var allerede ankommet til Orlândia, så dem mødtes vi med efter den 1-1 1/2 times køretur. Efter vi havde snakket lidt sammen, tog den mexicanske fyr sin guitar frem og så sad vi ellers i en rundkreds og hyggede med musik. Det var et ret specielt øjeblik for mig, fordi det ligesom gik op for mig at her sad jeg i Brasilien med mennesker fra hele verden og alligevel føltes det helt naturligt.

Nå men det var meningen, at der skulle have været en mand fra vores rejsebureau for at fortælle om turene vi kan tage på her, men som sagt så er det her jo Brasilien, så han mødte aldrig op, fordi han "missede" sit fly fra São Paulo. Vi hyggede resten af aftenen, og tog så hjem til vores midlertidige værtsfamilier. Jeg boede, med den anden danske pige, hos en dejlig familie bestående af et ægtepar, hvis datter (som også var udvekslingstudent) er flyttet hjemmefra. Det var lækkert at snakke dansk igen, men også lidt underligt. Vi skulle op kl.6 og faldte nok i søvn ved 2-tiden, da det bare var så godt (også lidt svært) at snakke sit eget sprog.

Næste morgen kørte vi ud til en sukkerrørsfabrik som (sjovt nok) producerer sukker, men også alkohol. Vi startede med et foredrag om fabrikken og fik bla. en super "fed" kasket. Bagefter kørte vi rundt på den store fabrik og så nogle af de processer sukker går igennem for at blive til sukker, vi smagte også frisklavet sukker (mmmmmhhh)! Et sjovt fact er at 100% af fabrikkens sukkerproduktion eksporteres til Indien, Kina og Iran. Altså intet af deres sukker bliver i Brasilien.

Vi skrev alle i en gæstebog, og det er nok første gang de har haft så multikulturel side i den bog. I et af rummene på fabrikken var luften så tyk af (nej Nicolas, ikke mælk og honning) sukker, at man kunne smage det når man trak vejret.

Efter et langt besøg, der sluttede omkring 14-tiden, tog vi tilbage til Orlândias Rotary Club som var vores opholdssted hele weekenden. Efter lidt afslapning var det tid til Capoeira. Det var en sjov oplevelse, men kønt var det sku ikke. Capoeira lektionen sluttede med at vi sad i en rundkreds og fik lidt at vide om hvad Capoeira egentlig er. Det er oprindeligt fra Angola, som ligesom Brasilien var en portugisisk koloni. Der findes to forskellige former for Capoeira. Den mere opvisningsagtige og langsomme (den vi "lærte"), og den hurtige form som man kan se folk dyste i på gaden. Sporten har også sit eget instrument, for som vores lærer sagde, så kan man ikke lave Capoeira uden musik. Instrumentet består af en slags bue med en streng, en rund ting, en sten og en pind, ja dårlig forklaring jeg ved det godt. Capoeira ser mega fedt ud, hvis man kan finde ud af det, og jeg håber på at få set en rigtig kamp på et tidspunkt.

Bagefter tog vi hjem for at slappe lidt af efter en lang dag. Om aftenen var der fest for os og for Orlândias rotex'ere. Det var en hyggelig aften og jeg fik ret mange blikke, fordi jeg var den højeste til stede pga. mine nye stilletter, men altså come on, jeg er en pige! Det er utroligt så lave de er her.

Næste dag var det tid til at sige farvel, eller på gensyn. Jeg forlod Orlândia udmattet, men med en masse gode minder og nye venner.