Update

21 års fødselsdag, to af mine bedste veninder her: Anna Clara og Isadora og Anna Claras mega seje far!

Valgkamp i Passos' gader

Mine kanelsnegle

Så er der gået 10 dage siden min sidste opdatering, så det må vist være på tide at jeg giver jer en ny. Sidste uge brugte jeg meget af tiden sammen med to veninder fra min parallelklasse, som kun snakker portugisisk. Det er derfor en udfordring at kommunikere med dem, men det går godt. Vi griner og har det hyggeligt sammen. Jeg har været til Rotary møde kun for kvinder og der mødte jeg en rigtig sød pige som var udvekslingsstudent i Sydafrika i 2006. Det føles som om, at uanset hvor jeg tager hen, så møder jeg nye mennesker som bliver mine venner. Det kan simpelthen ikke siges nok: "Brasilianere er fantastiske mennesker!"

Min nye værtsfamilie er rigtig dejlig. De er nogle utrolige mennesker og jeg holder allerede meget af dem. De introducerer mig altid som deres danske datter, så det gør lige at man virkelig føler sig hjemme. Selvom min familie nu kun består af et ægtepar, så har jeg det helt okay med det. Deres 2 døtre bor i New Zealand og har begge været Rotary udvekslingsstudenter, den ene i Australien og den anden i New Zealand. Selvom det kan være lidt kedeligt at være "enebarn" så går det, for jeg er tit sammen med venner.

Sidste tirsdag var det min værtsmor, Cibeles fødselsdag. Jeg gav hende en H.C. Andersen bog og nogle bolsjer hvor der står Mor på. Hun blev rigtig glad for gaverne, og det gør jo bare mig glad. Om eftermiddagen bagte jeg kanelsnegle til min værtsmor, okay måske var det egentlig mest til mig selv, da jeg lidt savnede noget dansk mad. Min værtsfamilie kunne godt lide sneglene, men det var nu mig der spiste flest.

Torsdag var jeg til valgkampsmøde-agtig-ting. Der er jo valg i Brasilien om meget kort tid, jeg følger ikke rigtig med, da mit portugisisk niveau er lysår fra at kunne fatte brik om politik. Men en ting har jeg da fået fat i. Som nogle af jer nok ved, så kan Brasilien dette år få en kvindelig præsident, men alle de folk jeg har snakket med, er meget imod hende. Min værtssøster i min første familie sagde endda, at det ville være Brasiliens død! Jeg ved ikke helt hvorfor, men hun er åbenbart meget overvurderet. Anyways, vælgermødet var ret morsomt. Det fandt sted i Passos lufthavn, hvis man kan kalde det en lufthavn. Og da de 3 tror jeg nok, kandidater til, ja det er her er lidt pinligt, for jeg ved ikke hvad de er kandidater til, borgmester måske? Eller governadør, en af de to ting. Nå, men da de ankom begyndte alle de fremmødte at råbe og skrige, MEGET BRASILIANSK!, og jeg stod der i 40 graders varme og tænkte bare, hvordan gør de mennesker det. Jeg var en lille smule træt og en lille smule tvær da jeg havde lidt ondt i hovedet og ikke havde fået noget vand, men min værtsfar syntes da lige at jeg skulle møde den allermest populære politiker, så mens de 3-4 politiker prøver at komme igennem menneskemængden og en masse fotografer, så råber min værtsfar "SOFIE! ELA É DA DINAMARCA!" og af en eller anden grund, skulle jeg trækkes ind i den store samling og give politikeren en rigtig "fredshåndtryk" I ved sådan et formelt et, hvor der bliver taget vildt mange billeder. Så jeg fik stukket et par kameraer op i snotten, og smuttede ellers så hurtigt jeg kunne.

Udover det ene vælgermøde, så består brasiliansk valgkamp af sange. Ja, hver kandidat for tildelt et nummer, som er det man stemmer når valget finder sted. Brasilianere synes åbenbart det er sjovt, at lave sange som : Vintedois - dois - dois - dois! (22-2-2-2), det er min yndlings. Biler kører rundt i gaderne i Passos med kæmpe højtalere der blaster disse sange, og det er ret sjovt at se. Min værtsfar er meget engageret i politik, da en af kandidaterne har gjort meget for Passos' universitet hvor min værtsfar underviser om aftenen.

Fredag blev egentlig bare tilbragt herhjemme, for første gang i Brasilien skal det lige siges. Jeg slappede af, og det var ret dejligt bare at have sådan en aften.

Lørdag var der fest i stor stil. Jeg startede dog dagen med at ordne nogle ærinder med min værtsmor. Da vi kom hjem fik jeg lavet manicure og så den nye Alice i eventyrland på engelsk med portugisiske undertekster. Det var en rigtig god film. Senere på aftenen kørte jeg med min værtsforældre til Escarpas hvor festen blev holdt. Jeg boede hos noget familie af min værtsfamilie, som tilfældigvis også er en af mine venner fra skolen og nogle andre venner så jeg kendte dem i forvejen. De er nogle helt fantastiske mennesker, og jeg gjorde heldigvis også et godt indtryk på dem, da de sagde at hvis jeg ville så måtte jeg meget gerne komme til Escarpas med dem igen, så det er jo dejligt at høre. Tilbage til festen. Eftersigende skulle der have været kommet 400, men altså det var der slet ikke, måske var der 150. Festen blev holdt i hvad brasilianerne kalder en club, jeg tror det er ligesom en amerikansk countryclub, sådan for den finere del af samfundet. Temaet var Las Vegas og dresscoden var sort. Invitationen var en lille jeton med nummer 21 i midten da "fødselsdagsbarnet", som er en af mine venner, fyldte 21. Det med 21 gik også igen i Black Jack turneringen som blev holdt om aftenen. Der var alt hvad hjertet kunne begære af drikkevare og mad. Der var også et stort dansegulv som ivrigt blev benyttet af alle. Et par fladskærme hist og pist og nogle fotografer. Festen startede kl.22 og sluttede kl.9 næste morgen, så det var en lang nat. Jeg havde det rigtig sjovt, og det var en fed oplevelse. Jeg mødte nye mennesker og fik nye venner, så det var bare fantastisk. Nogle ville lidt mere end bare at være venner, men "ellers tak du!" var mit svar.

Søndag blev bare brugt på afslapning i Escarpas.

I dag, mandag min tid, har jeg været i skole og været til håndbold. Jeg bliver vækket 6:30 hver morgen, og indtil i dag er det gået godt hver gang. Men i dag faldt jeg altså i søvn efter at være blevet vækket, så pludselig åbner min værtsfar døren og siger "Sofie, klokken er syv!" på portugisisk self. Han kørte så i skole og jeg måtte gå, ikke at jeg havde noget imod det, det gjorde mig lidt mere vågen. Jeg kom lidt for sent, men det betød ikke noget, portene var ikke lukket så, så er det jo ligegyldigt. Vi havde matematik i første time, så vi havde altså min værtsfar og var ikke spor sur, nærmere lidt grinende. Jeg er lige kommet hjem fra håndbold for godt halvanden time siden, og nu vil jeg bruge resten af aftenen på at slappe af. Det var hårdt til håndbold i dag, fordi der er så varmt. Det er helt sindsygt, og det skal blive spændende at se hvordan jeg klarer sommeren.

I denne weekend rejser jeg til Orlandia some er en by i São Paulo for at møde de andre udvekslingsstudenter i mit distrikt.Vi er omkring 20, tror jeg nok, fra hele verden. Japan, Tyskland, USA, Danmark, Australien, Frankrig, Mexico og Columbia så det skal nok blive spændende at møde de andre. Jeg regner med at give opdatering når jeg kommer hjem fra weekenden, så det vil sige om en uge.

Håber alt er godt i regnfulde Danmark, I må gerne sende mig noget af jeres regn hvis I har lyst.

Beijos

Fie<3

PS: gider ikke tjekke for stavefejl, så hvis der er nogle må I lige bære over med mig ;)

PPS: I må også bære over med den super grimme skrifttype, men mit internet ville ikke udgive det i times.

Escola no Brasil

Så lidt er sket siden sidst. Jeg har været i Escarpas, til koncert med et af Brasiliens mest populære bands, Capital Inicial og jeg har også skiftet værtsfamilie.

Escarpas har jeg fortalt om flere gange, så det vil nok være lidt kedeligt at gøre igen. Koncerten var rigtig ved, jeg ved ikke hvor mange mennesker der var, men nogle af mine venner sagde der ville være omkring 15-20 tusinde, og det er da ret godt klaret af en by der kun har 120.000 indbyggere.

Jeg har skiftet værtsfamilie pga. nogle misforståelser med min første værtsfamilie, min counsellor følte derfor at det var bedre at jeg boede hos ham og hans kone minimum de næste to måneder. Jeg vender måske tilbage til min første værtsfamilie senere i mit ophold, men intet er sikkert endnu. De har i hvert fald sagt, at jeg altid er velkommen i deres hjem, faktisk brugte de sætningen "Mi casa e su casa".

Jeg tænkte at jeg ville fortælle lidt om min skole, da jeg ikke har skrevet så meget om den endnu. Min skole hedder Cólegio Imacualada Conceicao, hvis man oversætter det med google-oversæt, så betyder det Jomfru Marias ubesmittede undfangelse, ja I har sikkert allerede gættet det: Jeg går på en katolsk skole! Skolen har fra børnehaveklasse, ved ikke hvad det er i Brasilien, til gymnasiet, som hedder Cólegial. Jeg er i andet år på Cólegial og vil have tilbragt et halvt år i 2. og 3. år når mit ophold er ovre da man i Brasilien starte skoleåret i februar og slutter det i december. Jeg går for øvrigt i Alfa, altså A klassen. For hver årgang er der en Alfa og Beta klasse. Jeg tror min klasse har omkring 18-20 elever og det er jo langt fra de enorme klasser man hører om i Brasilien med 40 elever.

En normal skoledag ser sådan her ud:

Mødetid kl.7:15, 3 timer á 45 minutter, spisepause på ca. 25-30 minutter, 3 timer á 45 minutter, fri kl.12:15

Mine fag er: Matematik, Skrivning (tror jeg), religion, historie, empreende (aner ikke hvad det er), kemi, portugisisk, fysik, litteratur, biologi, spansk, engelsk, geografi og sociologi. Det eneste fag hvor jeg forstår hvad der bliver snakket om er self. engelsk. Engelsk må siges at være mit yndlingsfag, ikke fordi jeg rigtig laver noget, men jeg synes læreren er ret morsom. En af mine klassekammerater snakker bedre engelsk end hende (han er også meget klog) men alligevel burde hun have et højere niveau en 16-årige.

Egentlig laver jeg ikke noget i skolen, jeg har ikke nogle skolebøger, det ville nok hjælpe lidt, men min skole finder det åbenbart ikke nødvendigt. Så jeg bruger min timer i skolen på at kede mig, høre musik, være på stadiet mellem at sove og være vågen, og lave lidt portugisisk øvelser. Men det er skam ikke fordi, jeg ikke kan li' skolen, for jeg har en rigtig fed klasse. Alle er gode venner, og har det bare sjovt i skolen. Frikvarteret er også et af dagens højdepunkter, for der kan jeg snakke og hygge mig med mine venner.

Skolen er meget anderledes fra den danske. Her bliver du altså ikke spurgt om ting af lærerene, med mindre du er udvekslingsstudent. Eleverne sidder egentlig bare og skriver hvad læreren skriver på tavlen, de har self. lektier for, og på min skole bliver der hver time tjekket af en af eleverne om de andre har lavet deres lektier. Derudover har de ca. en gang om ugen prøver, fordi måden man kommer ind på universitetet i Brasilien er igennem en meget svær prøve, så eleverne bliver testet ofte.

Det jeg bedst kan lide ved skolen i Brasilien er atmosfæren. Man hygger sig og tager ikke det hele så seriøst. Eleverne hyggesnakker (læs hygge"råber) og lærerene går for det meste med på det sjov eleverne laver, nogle lærere er dog lidt mere strikse end andre.

Man skifter ikke klasseværelse i løbet af dagen så det er ligesom den danske folkeskole. Man laver ikke rigtig praktiske ting, altså man laver ikke forsøg i fysik eller biologi.

Klasseværelset har en masse en-mands-borde, et kateder, opslagstavle, tavle og self. det obligatoriske cruxifix. Min skole har også sin egen kirke, pool (ved ikke hvorfor), legeplads og 2 haller. Sportsaktiviteter foregår efter skole, f.eks. er håndbold for piger om mandagen kl.17.45-19.15.

Specielle ting ved skolen er at størstedelen af lærerene ber før en time starter, om det er en bøn om at eleverne opfører sig ordentligt ved jeg ikke. Der er også en fællesbøn hver morgen, man hører den i sit klasseværelse igennem en højtaler. I frikvateret og pauserne mellem timerne spiller højtalerne musik, ikke kirkemusik! Men derimod red hot chili peppers (som brasilianere forresten kalder: hedj hotj chili peppers), lady gaga, sertanejo, bare alt mulig blandet. En anden ting som er meget forskellig fra Danmark er at man skal igennem et slags tælleapparat, eller I ved sådan nogle man skal igennem når man skal med metroen fx, hvor man stikker et kort ind. Portene bliver lukket indtil kl.12.15, så eleverne ikke kan forlade skolen uden tilladelse.

Man betaler for at printe noget ud på skolens computere, jeg har forresten kun set en af mine veninder bruge en computer en gang mens jeg har været her.

Lærerene tiltales (for det meste) professor og professora. Nogle lærere hilser med kindkys eller kram, andre siger bare goddag.

Sidst men ikke mindst er der jo også skoleuniform, men den har jeg allerede vist jer.

Jeg har ikke nogle billeder af min skole endnu, men hvis I vil se den kan i jo kigge på skolens hjemmeside: http://www.cicpassos.com.br

Den er dog på portugisisk, så det er nok lidt åndssvagt, men nu har I linket.

Forresten fandt jeg i dag ud af at min skole er ca. nummer 1000 bedste i Brasilien.

Jeg har ingen billeder at dele med jer I dag, så I må klare jer med tekst.

PS. det skader aldrig med nogle kommentarer, bare så jeg ved I læser med.

Håber alt i DK går godt ligesom her. Jeg savner Danmark, men samtidig elsker jeg at være her.

Beijos

Fie;D

Sol, sommer.. øh vinter og strand

Værtsøster og værtsmor på stranden

Mig på stranden

Maresias strand

Udsigt fra 17. etage i São Paulo

Udsigt fra vores hotelværelse i Maresias

Hej alle!

Så er det en måned siden jeg rejste fra DK, eller det er det dansk tid. Siden sidst har jeg jo været på besøg i São Paulo en af de største byer i verden og været på en brasiliansk strand. Derudover har jeg været i Divinopolis, en by ca. 3 timer fra Passos, for at få ordnet mit visum.

Besøget i SP startede fredag sidste uge, hvor vi skulle sende min værtsbror afsted mod Canada hvor han skal være på udveksling ligesom mig, dog indtil februar. Det betød et gensyn med lufthavnen jeg ankom i. Der var en stor samling af brasilianske unge som skulle til Canada, og det var rigtig sjovt at se dem tage afsted, da det mindede mig om min afrejse. Jeg fik sommerfugle i maven på deres vegne, fordi jeg ved hvilken fantastisk oplevelse der venter dem. Jeg blev dog også lidt ked af det, da de gik mod flyet, da det mindede mig om min familie og venner som jeg har taget afsked med, men humøret vendte hurtigt igen. Senere den aften tog jeg med min familie på hotel, og derefter tog vi ud for at spise med min værtsfars fætter og hans kone, som bor i SP og hvert år besøger en række lande i Europa.

Næste dag kørte vi fra SP til Maresias, som vel er en lille by ved kysten. Der var vi lørdag, søndag og en del af mandag. De brasilianske strande er utrolig smukke, smukkere end de danske. Tiden i Maresias blev brugt på stranden og på at spise lækker mad. Det bedste vi spiste var sushi! Ja det er sandt, jeg elsker sushi, jeg som ellers først er begyndt at spise fisk for nylig. Sushi er bare rigtig lækkert, og jeg havde ikke regnet med at jeg skulle lære at spise det her i Brasilien.

Mandag kørte vi tilbage til SP og brugte dagen der på lidt shopping. Vi boede på hotel med 18 etager, og vi var på 17. etage, lidt for højt for mig måske. Jeg turde knap nærme mig rækværket eller kigge ud af den gennemsigtige elevator.

Tirsdag brugte vi så på at køre hjem fra SP, som ligger ca. 4-5 timer fra Passos.

Onsdag var jeg i skole og brugte eftermiddagen med nogle brasilianske veninder. Torsdag var jeg i Divinopolis for at få ordnet mit visum, og der mødte jeg en anden rotary udvekslingsstudent, en pige fra Østrig, så det var fedt.

I dag fredag har jeg været sammen med nogle brasilianske veninder, og i aften skal vi i byen. I morgen står den på klassefest og koncert med Capital Inicial et brasiliansk rock/pop band, som er meget populære her, så det skal nok blive spændende. Søndag tager jeg til Escarpas med min værtssøster og nogle venner, for jeg har nemlig fri fra skole mandag og tirsdag da tirsdag er en helligdag, hvorfor har jeg ingen anelse om.

Håber alt er godt i Danmark, até mais!