Og vi naermer os 3 maaneders maerket!

Er det ikke lidt vildt? Kan det virkelig passe at jeg snart har vaeret her i 3 mdr., eller ca. 90 dage? WOW.

Well, siden sidst er der vel ikke sket det store. Mit liv i den her familie er for at sige det helt aerligt, KEDELIGT. Den eneste hjemmeboende datter studerer meget. Hun er paa min alder, men gaar i terceiro, saa hun er ved at faerdiggoere gymnasiet, og skal altsaa soerge for at hun goer det godt, saa hun kan komme ind paa universitetet. Det betyder at hun gaar i skole om morgenen ligesom mig, men hun gaar ogsaa paa en anden skole om aftenen naesten hver dag. Desuden arbejder familien meget med deres bageri, saa der er ikke rigtig tid til at koere mig steder. Min dag gaar bare med skole og saa at vaere derhjemme. KEDELIGT. I weekenderne laver vi dog noget og er sammen med venner, men jeg savner mit liv i min gamle familie. Jeg ved ikke hvornaar jeg flytter, for det er saadan med Rotary Brasilien at de godt kan lide at sige en masse ting, og saa aendre dem, ej det er bare for sjov, men lidt frustreret maa jeg indroemme jeg er. Jeg fik oprindeligt at vide at jeg skulle flytte d.24.okt., saa blev det aendret til den onsdag el. torsdag i den her uge, og nu er det saa aendret til en gang i naeste uge. Ikke skide sjovt, naar man pakker alt sit lort sammen, og finder ud af at man skal pakke ud igen. Hvis du skal vaere udvekslingstudent, saa forbered dig paa at du for evigt vil hade at pakke, det sucks! 

Hvad har jeg oplevet siden sidst? Puhaaa ikke det vilde. Jeg besoegte jo som sagt et vandfald her i Minas Gerais. Maria Augusta tror jeg det hed (staves?) utroligt smukt og meget stoerre end det synes paa mine billeder. Jeg svoemmede under vandfaldet, som eneste pige, saa lidt lara croft er der da over mig maa man sige. Churrasco'et eller barbecuet m. udvekslingstudenterne blev ikke til noget sidste weekend, saa vi udsaetter det. Jeg var til foedselsdag hos min veninde, Anna Clara som blev 16 aar. Rigtig dejlig person!

Saa har jeg self. ogsaa haft den fornoejelse (eller fornoejelse er maaske meget sagt) at vaere i kirke med min midlertidige vaertsfamilie. Lad os bare sige at det var en oplevelse.. At staa ved siden af en voksen kvinde, som foerst hopper op og ned under en sang, derefter tuder under en anden, derefter opfoerer sig helt normalt under en tredje, derefter tuder igen under en fjerde, og saa til sidst opfoerer sig som om det er det naturligste i verden,  det er altsaa skoert. Ikke lige mig, men altsaa saa har jeg ogsaa proevet det, ikke?

Lidt random ting fra mine sidste uge: vandt t-shirt med en snegl paa i skolen under et foredrag omkring genbrug. Ja der blev piftet. 

Kyllingehjerter smager ikke godt, selvom brasilianerne proever at bilde dig ind at det goer.

Det er officielt at ingen brasilianere kan lide lakrids. 

Jeg bor aabenbart i et nabolag hvor der saelges stoffer, men bare rolig DK, laer lidt af den afslappede brasilianske attitude. 

Som udvekslingstudent vil du blive stillet (de dummeste) spoergsmaal, saasom: har i cola, gaarde, kyllinger osv. i danmark? Det er altid koldt i danmark, er det ikke? I snakker engelsk i danmark ikke? Bor du taet paa indsaet hvilket som helst europaeisk land, gerne frankrig eller italien.  Ej, spiser i virkelig kartofler hver dag?(efter jeg fortaeller om den danske mad og siger vi spiser naermest kartofler hver dag. Efter deres svar,er det saa bare jeg taenker, jamen i spiser da ogsaa ris og boenner, hver, EVIG, eneste dag. Jeg maa dog indroemme til brasilianernes forsvar at boenner og ris er meget bedre end kartofler). Ja spoergsmaalene fortsaetter i en uendelighed, og et godt raad til dig der skal vaere udvekslingstudent, svar med et smil. Selvom det kan vaere lidt irriterende til tider, er det altsaa ogsaa fedt og sjovt at folk gerne vil hoere om dit land. 

Hvis du ikke vil tage paa, saa lad vaer med at tage til Brasilien, det foelger altsaa bare med, og saadan er det. Selvom du tager lidt ekstra paa, saa syntes brasilianerne stadig at du er tynd og kan bruge lidt mere flaesk.

Jeg er officielt begyndt at taenke paa portugisisk, jovist det er kun smaa tanker, og de kommer pludseligt saa jeg naermest ikke laegger maerke til det.Jeg havde endda en droem, eller en del af en droem, paa portugisisk. Droemmen var saadan her: Noget meget underligt skete, og jeg vendte mig om, og soerme om det ikke var Nicolas og Jonas! Af en eller anden grund var det eneste jeg sagde til dem: Uai, que é isso? som betyder, hvad sker der, eller hvad er det her? Uai er slang, eller et udtryk man bruger i min stat Minas Gerais, saa lidt mineiro er man da blevet. Hvis du kommer til MG og snakker lidt portugisisk, saa bare brug uai naar du vil, det har naermest ingen betydning, men lyder fedt med de fleste saetninger. Udtales som det engelske WHY, forvirrende ikke?

Valget. Ja der sendes propaganda hver dag i tv'et, du bestemmer self. selv om du vil se det, men hold da op hvor er det traettende at hoere paa. Forleden dag fandt jeg ud af at Dilma, som er kvinden, har en historie som kriminel, tsk, taenker jeg bare. Jeg snakkede om valget i Brasilien med en brasiliansk ven. Han fortalte at kandidaterne naesten aldrig har nogen uddannelse, ja faktisk var der en klovn, JA EN KLOVN, som indsamlede mega mange stemmer, paa trods af at han sagde, at hvis han blev valgt, saa ville han foerst hjaelpe sin egen familie og derefter ville han hjaelpe resten af Brasilien. Han er dog en meget kendt person i landet, men come on guys, brug hjernen. Jeg er spaendt paa at se resultatet paa soendag. 

Det er blevet varmt, eller det var det jo i forvejen. Men det er blevet endnu varmere. Tip til dig som vil bo i Brasilien, eller naermere betegnet, midt og nordbrasilien, HUSK at koebe en ventilator, du kan ikke leve uden! I skolen gaar vi stadig i cowboybukser, og ja det skal vi goere om det saa bliver 40 grader varmt. I dag havde jeg min cardigan udover min t-shirt og derudover ogsaa min fleece-troeje paa. Om morgenen kan det altsaa godt vaere koldt, ellers er det bare fordi jeg er ved at blive brasilianer.

Saa er der reseveret plads til Salvador og Foz do Iguaçu ture med rotary i henholdsvis februar og marts, yes sir! Det bliver fedt.

Livet som udvekslingstudent er stadig godt, meget godt. Selvom det gaar op og ned, men det var jo at forvente. Det glemmer man bare lidt naar man har det fantastisk de foerste par uger efter ankomst. 

Her er lidt billeder, hvis du ikke allerede har set dem paa facebook:

 Janaina, Jéssica, Lígia og jeg til Escarpas folia, som jeg skrev om i sidste indlaeg

 Janaina og jeg

 Escarpas folia med veninder og random fyre som ville vaere med paa billedet

 Janaina, mig, Lígia og Jéssica

 Brasiliansk idyl

 Mini "regnskov" (kkkkkk)

Maria Augusta

Lidt mere historie om billderne:

Som i kan se er jeg endnu en gang den eneste blondine, og det blev der lagt maerke til, til escarpas folia. Der blev raabt tysker, eller "german girl / alemão" stort set hver aften, og en dag spurgte en mand mig om jeg fra Tyskland, jeg svarede nej. Han sagde: naa men det er bare fordi du ligner en jeg moedte i berlin.

Mig: ok.

Ham: er du sikker paa at dine foraeldre ikke er tyskere?

Mig: Ja, det er de ikke.

Ham: Er du sikker, du ligner en tysker?

Mig: Jeg er IKKE fra tyskland, jeg er dansker, hele min familie er dansk.

Ham: bla bla bla

Mig: (gaar min vej)

Ham: (raaber efter mig mens jeg gaar vaek)

Jeg blev desuden ogsaa kaldt loira (blondine), piiiiiifffft,og michael jackson (kun den sidste aften pga min troeje med skulderudsmykning).

Natur billederne er utrolig smukke, jeg har flere paa facebook. De goer overhovedet ikke Minas Gerais ligesaa smukt og storslaaet som i virkeligheden, men det er da et forsoeg. Jeg er 100% sikker paa min stat er den smukkeste af alle de brasilianske.

Hvis I har spoergsmaal om brasilien saa fire away! Jeg vil svare paa alt!

Até mais

Jeg vil pakke mine ting og smutte til weekend hygge med de andre udvekslingstudenter i morgen til paa tirsdag! WHOOOOPIIIII;D

Beijos

Opdatering

Ja undskyld der er gaaet lang tid siden sidste opdatering, men man kan vist rolig sige at der er sket meget. Jeg har haft det sjovt, men jeg har ogsaa haft en lidt traels periode.

PS. dette indlaeg bliver med ae, aa og oe da denne computer ikke har vores dejlige danske bogstaver.

Lige nu har jeg ferie og har haft det i godt og vel en uge. Ferien startede da ogsaa super godt med en 3-dags tur til Capitólio, en by ca. 1 time fra Passos, hvor der blev holdt Escarpas Fólia (Escarpas har jeg foer skrevet om). Escarpas Fólia er en slags fest der forloeber over 3 dage, med 3 forskellige bands. Hver aften har man en forskellig obligatorisk troeje paa som naermest er ens billet, uden den kommer du altsaa ikke ind. Det var en rigtig fed oplevelese, og giver vel lidt en fornemmelse af hvordan karnaval bliver og saa alligevel ikke, for karnaval er jo meget stoerre, og sikkert ogsaa vildere.

Vi startede loerdag og tog hjem tirsdag efter at have ventet paa min vaertsfar i 5 timer. Da han endelig ankom var det foerste han fortalte mig at jeg igen maatte skifte vaertsfamilie pga. ham og hans kone rejste til New Zealand dagen efter for at besoege deres doetre, som aabenbart havde problemer, men jeg fik ingen videre forklaring. Saa senere tirsdag aften, efter at have vaeret paa hospitalet og derefter apoteket efter antibiotika til min hals, som havde lidt betaendelse, saa blev jeg "sat af" hos min midlertidige vaertsfamilie, da min kommende familie ikke kunne modtage mig endnu, igen har jeg ikke faaet nogen forklaring paa hvorfor, men saadan var det altsaa. Min midlertidige familie er jeg blevet placeret hos fordi den yngste og eneste hjemmeboende datter selv skal vaere udvekslingstudent med Rotary, saa de syntes det var en god ide at lade mig bo der lidt. Familien er meget anderledes fra mine andre familier, da de tihoerer Brasiliens middelklasse. Dvs. der er altsaa ikke den store luksus, og her arbejder man for tingene. Der er ingen hushjaelp og boernene er derimod opdraget til at hjaelpe til i hjemmet og i familiens bageri. Selvom de tilhoerer middelklasse og ikke er fattige eller mangler noget, saa er det altsaa stadig meget anderledes at bo her. Hvis de havde vaeret min foerste vaertsfamilie havde jeg sikkert faet et noget stoerre kulturchok end jeg gjorde. Nabolaget jeg bor i nu er fattigt. Man kan se fattigdom saa snart man gaar ud paa gaden, selvom det ikke er noget sammenlignet med andre sydamerikanske lande, saa har Brasilien altsaa stor fattigdom, og det er lidt skraemmende at se det. Jeg mener det er en rigtig god oplevelse for mig, fordi saa laerer jeg at det brasilianske liv er ikke bare vild luksus og sjov hele tiden. Det er for mange af de fattige et spoergsmaal om at give deres boern et bedre liv end de selv havde. Jeg faar meget daarlig samvittighed af at gaa rundt i nabolaget, fordi jeg ved at jeg ikke selv ville kunne leve saadan, man faar det daarligt med sig selv, over at der er nogle mennesker der skal leve saadan, men stadigvaek er der jo nogle af dem der er lykkelige. Det er svaert at forklare, men det har i hvert fald aabnet mine oejne for hvor heldig jeg er i at vaere fra Danmark. Og det vil nok vaere med til at give mig et bedre billede af den brasilianske kultur, for der er altid mere end en side af sagen.

Jeg har desvaerre ingen billeder at vise, da dette ikke er min computer, men jeg vil vende tilbage senere, hoejst sandsynligt naar jeg flytter til min nye familie omkring d. 24 oktober.

Mine planer for de kommende dage er:

I morgen skal jeg ud at se et vandfald her i Minas Gerais med min familie. Mandag-fredag staar den saa paa skole igen og mandag ogsaa haandboldkamp. I weekenden skal jeg fredag til foedselsdag hos en af mine bedste veninder og loerdag-soendag gaar turen til Ribeirão Preto for at vaere sammen med mine udvekslingstudentvenner saa det skal nok blive hyggeligt.

Até mais

Smukke Brasilien

Ville bare lige dele 3 billeder fra min dag med jer. Sådan ser her ud i Passos før uvejr, efter uvejr og når solen siger godnat kl.19:00. Billederne er alle taget fra min "terasse" på 3. sal.

Beijos

Dois meses

Så er det to måneder siden jeg forlod Danmark. Tiden er fløjet afsted, men samtidig føles det som om, jeg har været her i en evighed. Der har været øjeblikke hvor det har været hårdt, men 99% af tiden har jeg elsket at være her. Jeg kan med sikkerhed sige at udveksling er den største og bedste oplevelse i mit liv indtil videre. Det har overhovedet ikke været som jeg forstillede mig, på den gode måde, og det viser bare at man skal opleve det her, før man kan tale med om hvordan det er. Det er som om, at de ting jeg bekymrede mig om, før jeg tog afsted, såsom det at få brasilianske venner, var unødvendigt at bekymre sig om. Jeg havde troet det ville være svært, men aldrig har jeg mødt så velkommende mennesker som her i Brasilien, og jeg ved at jeg har fået venner for livet her. Det at jeg har så fantastiske mennesker omkring mig, har bare gjort at jeg føler mig hjemme her. Der er ingen tvivl om at Danmark  er mit hjem, og at det er der jeg hører til, men samtidig har jeg fået et nyt hjem på den anden side af jorden. Det kan være svært at forstå hvordan jeg kan sige det her efter kun 2 måneder, og I tænker nok bare at jeg er en dum teenage-tøs, men sådan har jeg det altså. Så svært det kan være at være her, så elsker jeg Brasilien utroligt højt, og jeg ved at det vil blive forfærdeligt at skulle forlade Brasilien om 9 måneder. Nu vil jeg stoppe med alt det sentimentale fis, for det er nok lidt tidligt, jeg har stadig mere end 200 dage tilbage her. Jeg ville egentlig bare give en lille update om hvordan jeg overordnet har haft det mine to første måneder, så here you go!

Jeg savner Danmark, men som Rotary siger: "I'm having the time of my life!"

(Sygt stenet billede, men det er det eneste jeg har hvor Brasilien og Danmark er "forenet")

Ugen der gik - Uge 38+39

Nå men fordi jeg har været så dårlig til at opdatere på det sidste, tænkte jeg at jeg rigtig ville være sød og lave to indlæg på en dag! WOW!

Jeg har valgt at kalde det ugen der gik, bare så I kan få et bedre indblik i min hverdag. Jeg vil prøve at lave sådan et for hver uge, og så kan jeg lave et ekstra indlæg om et eller andet specielt der er sket, eller hvis der er noget specielt I gerne vil høre om. F.eks. maden, min by, min værtsfamilie osv. 

Anyways, here goes den første "Ugen der gik"

UGE 38:

MANDAG: Skole og håndbold.

TIRSDAG: Skole.

ONSDAG: Håndboldkamp og Rotary møde.

TORSDAG: Valgmøde med mine værtsforældre.

FREDAG: Rejser til Orlândia.

LØRDAG: Orlândia.

SØNDAG: Orlândia, rejser hjem igen og er i kirke for første gang siden jeg ankom til Brasilien.

UGE 39:

MANDAG: Almindelig skoledag og håndbold.

TIRSDAG: Skole igen, til foredrag i min værtsmors fitness center om kost.

ONSDAG: Skole og til jump og derefter "dance" i min værtsmors fitness center, om aftenen ud at spise Sabor de Passos, som betyder Smagen af Passos, hvilket er en konkurrence der kører lige nu i min by. En række restauranter er tilmeldt og kunderne stemmer så på den de synes er bedst. 

TORSDAG: Skole og fitness.

FREDAG: Skole og filmaften med to veninder, Jéssica og Lígia.

LØRDAG: Være sammen med min værtssøster i min 3. værtsfamilie, fest om aftenen.

SØNDAG: Valg i Brasilien. Hvem bliver mon præsident? Valget går ud i anden runde da ingen af præsidentkandidaterne formår at få 50% af Brasiliens stemmer. Spiser pizza med tre af mine bedste veninder her, Francine, Isadora og Daniela (værtssøster fra første familie).

PS. jeg har fået løst mit problem med skrifttype, så nu er mine indlæg lidt mere "læsevenlige"!

PPS. Hvis der er noget I gerne vil høre mere om, valget fx, så skriv det i kommentarfeltet ;)

Até mais!

Bom fim de semana para vocês!

19 udvekslingstudenter, 11 lande, 8 sprog - Én helt fantastisk weekend!

Gæstebog, man kan se mig!

Capoeira in action ;D

Marine (Frankrig), Kathryn (USA), Mig og Kelly (Columbia)

Et lille Dannebrog i store Brasilien

Efter capoeira.... tror jeg

På rundtur på sukkerfabrikken

Mig og Abby (Canada)

I bussen på vej til Orlândia

Det obligatoriske "flagbillede"

Os i et rum kun fyldt med sukker, bag os - SUKKERBJERG

Mig og Chris (USA)

Tøserne og mexicaneren (der er kun 3 drenge i mit distrikt, og 16 piger)

Ja som titlen siger, så har jeg haft en fed weekend med unge fra hele verden. Tyskland, Ecuador, USA, Sydafrika, Frankrig, Canada, Columbia, Australien, Japan, Mexico og selvfølgelig Danmark var de repræsenterede lande.

Turen startede i Ribeirão Preto, som er den største by i mit Rotary distrikt med 500.000 indbyggere. Ribeirão Preto ligger ca. 2 timer fra min by. Her mødtes vi altså og kørte sammen til vores "location" Orlândia, SP, en by med omkring 40.000 indbyggere. Vi havde en sjov bustur, som blandt andet bestod af at lære hvordan man siger: "Ti quero com limon e sal!" eller noget i den stil af de sydamerikanske udvekslingstudenter. Det er utroligt som man klikker med andre udvekslingstudenter fra første sekund man mødes, men mere om det senere.

Nogle var allerede ankommet til Orlândia, så dem mødtes vi med efter den 1-1 1/2 times køretur. Efter vi havde snakket lidt sammen, tog den mexicanske fyr sin guitar frem og så sad vi ellers i en rundkreds og hyggede med musik. Det var et ret specielt øjeblik for mig, fordi det ligesom gik op for mig at her sad jeg i Brasilien med mennesker fra hele verden og alligevel føltes det helt naturligt.

Nå men det var meningen, at der skulle have været en mand fra vores rejsebureau for at fortælle om turene vi kan tage på her, men som sagt så er det her jo Brasilien, så han mødte aldrig op, fordi han "missede" sit fly fra São Paulo. Vi hyggede resten af aftenen, og tog så hjem til vores midlertidige værtsfamilier. Jeg boede, med den anden danske pige, hos en dejlig familie bestående af et ægtepar, hvis datter (som også var udvekslingstudent) er flyttet hjemmefra. Det var lækkert at snakke dansk igen, men også lidt underligt. Vi skulle op kl.6 og faldte nok i søvn ved 2-tiden, da det bare var så godt (også lidt svært) at snakke sit eget sprog.

Næste morgen kørte vi ud til en sukkerrørsfabrik som (sjovt nok) producerer sukker, men også alkohol. Vi startede med et foredrag om fabrikken og fik bla. en super "fed" kasket. Bagefter kørte vi rundt på den store fabrik og så nogle af de processer sukker går igennem for at blive til sukker, vi smagte også frisklavet sukker (mmmmmhhh)! Et sjovt fact er at 100% af fabrikkens sukkerproduktion eksporteres til Indien, Kina og Iran. Altså intet af deres sukker bliver i Brasilien.

Vi skrev alle i en gæstebog, og det er nok første gang de har haft så multikulturel side i den bog. I et af rummene på fabrikken var luften så tyk af (nej Nicolas, ikke mælk og honning) sukker, at man kunne smage det når man trak vejret.

Efter et langt besøg, der sluttede omkring 14-tiden, tog vi tilbage til Orlândias Rotary Club som var vores opholdssted hele weekenden. Efter lidt afslapning var det tid til Capoeira. Det var en sjov oplevelse, men kønt var det sku ikke. Capoeira lektionen sluttede med at vi sad i en rundkreds og fik lidt at vide om hvad Capoeira egentlig er. Det er oprindeligt fra Angola, som ligesom Brasilien var en portugisisk koloni. Der findes to forskellige former for Capoeira. Den mere opvisningsagtige og langsomme (den vi "lærte"), og den hurtige form som man kan se folk dyste i på gaden. Sporten har også sit eget instrument, for som vores lærer sagde, så kan man ikke lave Capoeira uden musik. Instrumentet består af en slags bue med en streng, en rund ting, en sten og en pind, ja dårlig forklaring jeg ved det godt. Capoeira ser mega fedt ud, hvis man kan finde ud af det, og jeg håber på at få set en rigtig kamp på et tidspunkt.

Bagefter tog vi hjem for at slappe lidt af efter en lang dag. Om aftenen var der fest for os og for Orlândias rotex'ere. Det var en hyggelig aften og jeg fik ret mange blikke, fordi jeg var den højeste til stede pga. mine nye stilletter, men altså come on, jeg er en pige! Det er utroligt så lave de er her.

Næste dag var det tid til at sige farvel, eller på gensyn. Jeg forlod Orlândia udmattet, men med en masse gode minder og nye venner.