Vocês sempre estão no meu coração

Meget er sket siden sidst, det føler jeg i hvert fald. Jeg er flyttede (endelig) i søndags, og nu bor jeg hos min klassekammerat Paola med hendes forældre og to yngre brødre på henholdsvis 15 og 8 år. Det er et forholdsvist lille hus, men super smukt! Billeder følger forhåbentligt i morgen. De er en dejlig familie, ret fantastisk faktisk, så jeg regner med at  det bliver en godt ophold hos familien Cesar/Siqueira!

I dag gav jeg min yngste værtsbror, Renato, lego som jeg havde med hjemmefra, og han blev meget begejstret, for selvom han self. kendte lego, så har han aldrig haft det før, da det er meget dyrt i Brasilien. Jeg spillede også Crash Bandicoot med ham, og han snakker som et vandfald, så jeg forstår ikke alt hvad han siger, men nikker bare og indlægger et par "lydeffekter".

Men egentlig var det ikke det jeg  ville snakke om i mit indlæg. Jeg vil gerne snakke lidt om mine udvekslingstudentvenner, fordi de er nu noget helt specielt. De sidste to weekender er blevet tilbragt med dem, næsten en hel uge i total, og det har måske været den bedste tid af mit liv. Vi startede d.29. nov. med at mødes hos Lucas (columbianer som bor ca. 4 timer fra mig) fordi han holdt en afskedsweekend for os udvekslingstudenter, han rejser nemlig hjem d.21. dec. og tager på den store Nordøsttur, så vi får ham ikke at se før han tager hjem til Columbia igen. Alle var der ikke den weekend, men vi havde det helt vildt sjovt. Lørdag hyggede vi bare, søndag var der churrasco hele dagen, mandag var der fest om aftenen og tirsdag slappede vi af, inden vi skulle tage afsked.  Jeg tror næsten ikke at jeg har haft det så fedt i så mange dage i træk. 

Fredag mødtes vi så igen til fødselsdag med en af de amerikanske piger, Danielle som igen bor ca. 4 timer fra mig. Festen sluttede omkring kl.4 om morgenen og da vi skulle op og med bussen kl.6 ja så blev det ikke til meget søvn den nat. Lørdag havde vi nemlig et stort rotary møde, så vi måtte med bussen helt smadrede. Vi fik dog lov til bare at bruge dagen på at hygge i et shopping center, da der ikke var noget for os at lave til mødet alligevel. Om aftenen var der middag, og vi hyggede os allesammen. Jeg mødte to danske rotarianere, hvor de var fra  fik jeg ikke lige spurgt om, jeg var bare så begejstret for at møde nogle fælles danskere og snakke lidt dansk igen, for det er altså en underlig følelse.

Søndag var der et churrasco for os udvekslingstudenter, og det blev altså måske sidste gang jeg så Lucas fra Columbia. Det hele startede som det plejer med smil og grin, men det endte i tårer og jeg tror ikke der var et øje tørt. Især Lucas græd, og hans andre sydamerikanske "søskende" for det er altså sådan man føler omkring sine udvekslingstudentvenner, de er en familie for en. Det bliver de i hvert fald. For det med at leve i et andet land, er self. ikke altid fryd og gammen, men så snart man ser sine udvekslingstudentvenner, så er det som om ens problemer forsvinder for en stund. Jeg havde personligt aldrig troet, at jeg ville holde så meget af nogle mennesker på så kort tid, men det gør jeg. 

Da jeg kørte hjem med min counsellor, fik jeg helt tårer i øjnene af at tænke på at det bliver mig om 8mdr., der siger farvel til mine bedste venner. Men man må jo nyde den tid man har med hinanden, for hvem ved om vi allesammen nogensinde vil være samlet samme sted og samme tidspunkt..

Nå men nok med det sentimental fis igen, for jeg har det jo godt, selvom jeg er lidt trist en gang imellem når jeg tænker over disse ting. I morgen og i overmorgen skal jeg ikke i skole, fredag skal jeg til churrasco med min klasse, lørdag ved jeg endnu ikke hvad jeg skal lave, søndag er jeg inviteret til 18års fødselsdag og mandag er en helligdag, så det vil sige ingen SKOLE! Den 21. nov. ser jeg forhåbentlig de fleste af mine udvekslingstudentvenner igen til møde i Ribeirão Preto.. Og nåååårh ja så har jeg jo en præsentation omkring Danmark for min klasse den 22. nov. så hvis i har gode råd om hvad jeg skal fortælle, så kom med dem! Jeg er allerede ved at (undskyld sproget) skide i bukserne af nervøsitet.

...............OG SÅ STÅR DEN PÅ AMAZONAS TUR I APRIL MED 3 AF MINE BEDSTE VENNER, DET BLIVER FANTASTISK!

billeder af diverse ting følger i morgen!

boa noite dinamarca, ou bom dia!