Dois meses

Så er det to måneder siden jeg forlod Danmark. Tiden er fløjet afsted, men samtidig føles det som om, jeg har været her i en evighed. Der har været øjeblikke hvor det har været hårdt, men 99% af tiden har jeg elsket at være her. Jeg kan med sikkerhed sige at udveksling er den største og bedste oplevelse i mit liv indtil videre. Det har overhovedet ikke været som jeg forstillede mig, på den gode måde, og det viser bare at man skal opleve det her, før man kan tale med om hvordan det er. Det er som om, at de ting jeg bekymrede mig om, før jeg tog afsted, såsom det at få brasilianske venner, var unødvendigt at bekymre sig om. Jeg havde troet det ville være svært, men aldrig har jeg mødt så velkommende mennesker som her i Brasilien, og jeg ved at jeg har fået venner for livet her. Det at jeg har så fantastiske mennesker omkring mig, har bare gjort at jeg føler mig hjemme her. Der er ingen tvivl om at Danmark  er mit hjem, og at det er der jeg hører til, men samtidig har jeg fået et nyt hjem på den anden side af jorden. Det kan være svært at forstå hvordan jeg kan sige det her efter kun 2 måneder, og I tænker nok bare at jeg er en dum teenage-tøs, men sådan har jeg det altså. Så svært det kan være at være her, så elsker jeg Brasilien utroligt højt, og jeg ved at det vil blive forfærdeligt at skulle forlade Brasilien om 9 måneder. Nu vil jeg stoppe med alt det sentimentale fis, for det er nok lidt tidligt, jeg har stadig mere end 200 dage tilbage her. Jeg ville egentlig bare give en lille update om hvordan jeg overordnet har haft det mine to første måneder, så here you go!

Jeg savner Danmark, men som Rotary siger: "I'm having the time of my life!"

(Sygt stenet billede, men det er det eneste jeg har hvor Brasilien og Danmark er "forenet")