Salvador - Coming soon

..STAY TUNED

A comida brasileira - a comida mais gostosa! sluuuuurp!

Her er et lille indlæg om brasiliansk mad. Jeg har valgt at skrive lidt om det, fordi jeg simpelthen elsker maden her sååååååå MEGET! Jeg savner ikke engang dansk mad, og jeg frygter for min overlevelse uden brasiliansk mad;(

Lad os starte med at sige at brasilianerne ikke rigtig spiser morgenmad, i hvert fald ikke i de familier jeg har været hos. Der er brød og morgenmadsprodukter men det er ikke et måltid som bliver regnet for specielt vigtigt. Så har vi frokosten som er dagens store måltid og det mest vigtige ca. kl.12.-13. Eftermiddagskaffe bliver også indtaget og består gerne af brød. Aftensmad spises også, noget senere end i Danmark, ca. kl.20-22. men aftensmaden er ofte mere junkfood da mange brasilianske velhavende familier har en kvinde ansat til at lave frokost, men hun tager hjem ved 5-6 tiden så derfor bestilles aftensmaden ofte som take-out.

Det mest traditionelle ved brasiliansk mad er nok ris og bønner, hvilket nærmest bliver spist hver dag til frokost. På brasiliansk(portugisisk) hedder dette arroz com feijão. Det ser ikke specielt lækkert ud, men det ER det. Dertil hører kød! Brasilianere elsker kød og spiser alt slags. Carne moída som er super lækkert med bønner og på den måde bliver en slags kød sovs. Carne de panela er nok mit yndlings, det er så mørt. I Brasilien er det mest normalt at spise oksekød. Svinekød spises men dog ikke ligeså ofte. Kylling spises også, f.eks. elsker de fleste brasilianere kyllingehjerter, jeg har endnu ikke smagt det. Carneiro - lammekød spises også. Og så spises der lækker fisk, og i nordøst regionen er spises der meget "havets frugter" fx. er krabber en af Bahia's mest tradionelle retter.  Self. er der også Brasiliens verdenskendte "Churrasco" barbecue som er super lækkert.

Til frokost hører også mandioca (minder lidt om kartofler, men smager meget bedre), salat, farinha (oversat - mel, som man blander med ris og bønner) osv. Vinegrette er også meget populært sammen med hvidt brød, men spises mere til barbecues.

Brasilien ELSKER friteret mad. Bananas fritas, batatas fritas (kartofler), abacaxi frita (ananas), friterede æg osv. Og tror det eller ej men friterede bananer og ananas smager vildt godt!

Til eftermiddagskaffe er pão de queijo meget populært, og  det er igen en af de ting Brasilien er mest kendt for. Jeg elsker pão de queijo, og plejede at spise dem hver dag! Det smager rigtig godt med kyllinge kød i.

Aftensmad er varieret, fx. pizza. Brasilianske pizzaer er meget anderledes end danske. Fx. har jeg spist en pizza med banan, kanel og bacon - og nej den smagte ikke godt. Gode pizzaer her er spinat pizza, calabresa som er pizza med salami og løg. Der findes også pizza med chokolade, bryder jeg mig heller ikke om.

Derudover spiser man "pastel" hvilket er friteret pasta med fx. hakkekød og ost, bare ost, kylling osv. Det smager godt, men er ikke en af mine farvoritter. Burgere spiser man også i Brasilien, men her putter man oksekød og "skinke" i, plus majs, bacon, tomat, salat, batatas fritas og spiser det med ketchup (som hedder katcup i Brasilien) og mayonaise. Også hotodogs er anderledes, en hotdog indeholder kartoffelmos, batatas fritas, majs, pølse og spises med ketchup og mayonaise.

Carne parmesão er oksekød i en tomatsovs, med grønne majs og palmitos og self. ost og smager vildt godt, igen spises det med ris.

Jeg kunne sikkert komme på flere, men det her er det der spises mest af i min nuværende familie, og det er også mine farvoritter.

Ellers er frugt self. meget bedre i Brasilien, bananer, ananas, jordbær, mango (MIN YNDLINGSMAD), caju, vindruer, maracuja, æbler, pærer - egentlig er alt brasiliansk frugt bare bedre end dansk frugt.

Typiske drikke er guaraná som en læskedrik ligesom coca cola og smager rigtig godt. Juice/saftevand er også meget populært i Brasilien, jeg elsker appelsin, drue og caju juice, det smager så lækkert. Kaffe er self. også meget populært, da Brasilien er kendt for dens kaffe.

Desserter er brigadeiro- en slags chokolademasse som smager helt fantastisk, acaí som er en masse af acaí frugten og blandes med hvad man ønsker, jeg synes bedst om banan eller jordbær, men mange elsker nutella. Acaí er ved at blive verdenskendt. Også doce de leite, som oversat er slik af mælk, er super lækkert, især kokosvarianten. Det er en slags karamelmasse. Ellers findes der også en masse kager osv.

Men det her var lidt om maden, nu har jeg givet navnene, så må I finde opskriftene på nettet. Ellers skal jeg prøve at finde nogle til jer (Karen) og jeg skal nok købe en opskriftsbog på engelsk med hjem! Det kan jo blive svært at finde en på dansk hernede. Men jeg kan ligeså godt sige, at hvis du ikke kender brasiliansk mad, så går du virkelig glip af noget! Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor man ikke hører mere om den i Europa?

carne de panela

bananas fritas

arroz com feijão

mandioca frita

pão de queijo

pizza calabresa

 acaí frugten

brigadeiro

cachorro quente

forskellige varianter af doce de leite

pastel frita

Até mais amigos

D. 25. Januar 2011 oplevede jeg en af de sværeste og underligste ting i mit liv, at sige farvel til de sidste udvekslingsstudenter anno 2010 fra mit distrikt. De startede 6 og nu er ingen af dem tilbage. Columbia, Mexico, Sydafrika, Australien og Ecuador var de repræsenterede lande, og de blev repræsenteret på bedste vis. Først var det Karla/Karlita fra Ecuador som tog hjem d.19.november, så var det Lucas fra Columbia som tog hjem d.20.december, så var det Lolly fra Sydafrika som tog hjem d.10. Januar, derefter Katelyn/Kate fra Australien som forlod Brasilien d.15. januar og til sidst, med samme fly, Kelly fra Columbia og Elvis fra Mexico der sluttede deres eventyr d.25. januar 2011. Og væk er de altså, alle sammen. Men de har sat deres aftryk i Brasilien og vil blive husket af mange, ikke mindst os “nye” udvekslingsstudenter som lærte så meget af dem. 

Jeg nåede kun at følge to af dem til lufthavnen, Elvis og Kelly, og det var en af de hårdeste ting, jeg har været del af som udvekslingsstudent. Vi havde startet d.24. med at holde en afskedsfest i Ribeirão Preto, hvor de to blev “hostet” gennem hele deres år. Alle hyggede sig utrolig meget, og vi nåede aldrig at sove, da flyet lettede cirka kl.9:30 næste morgen, så vi tænkte det var nemmere bare at holde os vågne natten igennem. Kl.8:30 gik turen så til lufthavnen, hvor de sidste billeder blev taget og  de sidste kram blev givet. Jeg holdte mig fint sammen, indtil det faktisk gik op for mig at de skulle rejse, da Kelly grædende talte med en brasiliansk ven i en mobiltelefon.. Da blev mine øjne blanke og mit hjerte tomt. 

Vi var en 20-25 mennesker mødt frem for at tage afsked med de to udvekslingsstudenter, så der var ikke nok tid til at sige farvel til alle, pludselig kom en kvinde fra flyselskabet og sagde, at nu kunne hun ikke trække den mere, de måtte af sted nu. Vi begyndte alle at gå, og jeg nåede lige at give Kelly et kort kram før hun forsvandt gennem security med tårer strømmende nedover hendes kinder. Elvis var mere.. Elvis eller mexicansk kan man vil sige, og råbte at vi alle snart ville ses igen osv., som han altid gør og gik videre med et smil. Tilbage stod vi så, og prøvede at få et sidste glimt af dem. Vi skyndte os hen til vinduet hvorfra man kan se flyene, og så de to gå mod flyet som de sidste.. Side om side, som de altid var, bror og søster, de bedste venner som sluttede deres største eventyr sammen. Alle blev stående selv efter de var gået ind i flyet, og en mand kom hen til vores gruppe og spurgte: “Hvem er ved at ankomme?” Jeg svarede at der var to udvekslingsstudenter som var på vej hjem, så vi var alle meget triste.. Det var det eneste jeg kunne komme frem med på portugisisk med en klump i halsen. Lidt efter forlod vi lufthavnen. Bilturen hjem til huset i Ribeirão Preto var underlig. Vi var 5 udvekslingsstudenter i min bil og ikke én sagde et ord. Vi sad bare alene med vores tanker. Da vi kom hjem til huset og ville sove efter en hel nat, næsten et døgn uden søvn lykkedes det mig ikke at sove. Jeg ved ikke hvorfor, men det lykkedes bare aldrig. 

I løbet af dagen vendte vi tilbage til os selv, men vi glemmer aldrig de andre.. De er en del af den familie vores distrikt udgør for os under og for evigt efter vores tid her i Brasilien. At sige farvel til udvekslingsstudent er lidt uvirkeligt, for ja, du er vant til at der går lang tid mellem man ses under sit ophold i værtslandet, men en dag er de pludselig væk, og så er det ikke uger eller måneder det gælder, men måske år. Det er den del af udveksling vi alle hader, og det er den del, man ofte glemmer før man tager af sted. Det er som at sige farvel til din familie i Københavns lufthavn igen, bortset fra at denne her gang ved du ikke om du ser dem igen om 11 mdr. Men man må huske de personer for alle de gode ting og glemme tårerne fra afskeden. Som jeg har lært af netop disse seks udvekslingsstudenter, så vil jeg ikke sige farvel, jeg vil sige på gensyn. 

Jeg skriver snart et Salvador indlæg, men følte mere for at skrive det her indlæg i dag. Hvis I synes det er lidt for tøset og teenage-agtigt, så er det altså bare ærgerligt for jer. Nogle gange har man brug for dele de mindre gode ting med resten af verden.

2 dias até Salvador!

Hej alle!

Så er der 2 dage til min minitur til Salvador hvilket befinder sig i min nabostat Bahia. Salvador er kendt for at være karnavallets fødeby og en meget farverig by, med mange utrolige smukke kirke og være hjemmet for mange af de afrikanske slaver der kom til landet efter Portugal overtog Brasilien. Min rejse starter fredag kl.7 her i Passos, hvor jeg tager bussen til Ribeirão Preto og derfra tager et fly (alene) til Salvador og derefter bliver hentet af en rejseguide og forhåbentlig ankommer til mit hotel, hvor andre udvekslingstudenter vil vente. Turen forløber så over de næste fire dage, og d.18 er jeg igen hjemme i Passos. Jeg skal nok skrive et indlæg om min tur når jeg kommer hjem.

Hvad der ellers sket i de sidste to uger? Tjo.. Jeg var til fødselsdag hos min franske veninde Léa, som bor i min naboby, jeg har været ude med venner, set min første film på portugisisk uden undertekster i biografen MEGAMIND, og selvom det er en børnefilm så er jeg da stolt over at kunne sige at jeg faktisk forstod filmen! Der er nok sket en del ting, men jeg husker bare ikke dem alle.. Og nåååh ja, så var der en dansk veninde der var så sød at fortælle mig, at jeg har fået min artikel i Lokalnyt derhjemme, så det er da lidt fedt. Og jeg har åbenbart også skiftet counsellor her i Brasilien uden nogen rigtig fortalte mig det.. men tja, det eneste jeg kan sige at Rotary Danmark er helt fantastisk, og Rotary Brasilien er...

Men nu til ting jeg elsker ved Brasilien:

Vejret: selvom det nogle gange er ekstremt varmt! Og selvom det regner rigtig meget  i min stat denne sommer, der er faktisk oversvømmelse i dele af min stat.

Menneskerne: det kan ikke siges nok, brasilianerne er en utrolig befolkning.

Maden: maden her er så lækker, eller det synes jeg i hvert fald. Jeg elsker at spise ris og bønner hverdag! Jeg elsker palmitos, jeg elsker brasiliansk pizza især dem min værtsfar laver med ansjoser eller sardiner, jeg elsker carne de panela, jeg elsker madioca, jeg elsker al den friske frugt, pão de queijo, jeg elsker frisk juice, jeg elsker guaraná, jeg elsker açai... jeg kunne blive ved i al evighed, maden er såååååå god!

Musikken: Ivete Sangalo, Capital Inicial,  Luan Santana etc.

Naturen: især Minas Gerais er så utrolig smuk, og klart en stat man skal besøge hvis man kommer til Brasilien.

Sproget: portugisisk er et super fedt sprog, og jo mere man kan sige, jo sjovere er det self. Sproget variere meget alt efter hvor man er i landet, og hver region har self. sit slang og forskellige udtryk, fx et  udntryk fra mineiro (portugisisk fra minas gerais) kunne være "uai" utales som engelsk why og bruges egentlig bare når man har lyst.. Svært at forklare.. En ven sagde til mig at det kommer fra de engelske og amerikanske tilflyttere til Minas Gerais som ikke forstod portugisisk og derfor sagde WHY til alt, derefter begyndte brasilianerne at sige uai hele tiden, men om det er en "røverhistorie" det er jeg ikke sikker på..

jeg elsker så mange ting ved Brasilien, en af de eneste ting jeg ikke bryder mig om er alle de satans myg.. De er altså bare TRÆLS som vi siger på jydsk;)

Næste indlæg skulle gerne være efter min tur til SALVADOR! Så indtil da må I have det godt, jeg vil nyde sidste halvdel af min udveksling..

Até mais! Tchauuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu

Lige et billede en af mine venner har taget. Jeg fandt det utrolig sjovt. En flok køer rendende igennem Passos' centrum midt om natten. Kun i Brasilien, kun i Minas Gerais.