Torsdag, efter frokost, tog jeg med min familie den ca. 4 timer lange køretur til Campinas, en by med lidt over en million indbygger og lidt under to timers kørsel fra storbyen São Paulo. Da vi ankom til Campinas, blev vi fanget i trafikken, og ligesom så mange andre, så valgte min værtsfar at bruge nødsporet til at undslippe trafikken, hvilket gjorde mig lidt utryk, men der skete heldigvis ikke noget. Anledningen til vores besøg var min “kusine” Jaquelines 10 års fødselsdag. Som jeg vist allerede har fortalt, så er børnefødselsdage i Brasilien meget anderledes end de danske, hvert fald hvis man tilhører middelklassen eller højere. Man lejer næsten altid et festlokale og der bliver serveret “salgados”, som fx er små pasteis (pastel i flertal), hotdogs (brasiliansk version self. med kartoffelmos, mayoneise, kAtchup og kartoffelchips), miniburgere, pomfritter, minisandwiches, “kugler” af kartoffel og ost med kyllingefyld, minikyllingetærter osv. Super lækker mad, og også derfor de fleste brasilianere elsker børnefødselsdage, ja nogle kommer kun pga. maden! Fødselsdagen var hyggelig og havde bla. sin egen karrusel, nintendo wii, en bowlingbane, bordfodbold, airhockey, klatrevæg og en masse andre ting!
Fødselsdagsbarnet fik en passe gaver, som hun flåede op dag vi senere kom hjem. Jeg og min værtsfamilie sov i Jaquelines hus hvor, udover Jaqueline, bor min anden “kusine” Gabriela og min “tante og onkel” Keila og Marco.
Fredag formiddag tog jeg med min mor, tante og kusine ud at handle i WALMART!!!!! Første besøg nogensinde i Walmart, og jeg kan bekræfte de for jeg, det er f****** stort! Nogle af medarbejderne havde endda rulleskøjter på så de kunne komme hurtigt i butikken. Jeg havde svært ved at finde rundt i supermarkedet, men vi fik handlet og kom hjem igen, hvor min mor og tante sammen med Jaqueline og min to søstre besluttede sig for, at vi skulle tage i en stor vandpark 120 km fra byen. Vi tog af sted og da vi ankom regnede de, meget ironisk. Så vi brugte i stedet for tiden på lidt shopping, og lad mig lige advare jer: Hvis I ikke bryder jeg om at bruge tid i butikker, så lad for guds skyld være med at tage med en brasilianer. De kan simpelthen bruger uendelige tider i butikker. På 2 timer nåede vi at være i 2 butikker, JA 2 BUTIKKER!!!!! Derefter spiste vi McDonald’s, for anden gang siden jeg ankom for 6 en halv måned siden. Det er nemlig ret underligt med Brasilien, for hvis man sammenligner med Randers som ca. er halvt så stor som min by og har 3 McDonald’s og en burger king, ja så Passos til sammenligning i total: 0. Derfor er McDonald’s en ret stor ting, eller en ting som ikke bliver tænkt på som sådan noget vildt snask ligesom i Danmark, men derimod en ting man skal besøge når man får den sjældne mulighed, sådan er det hvert fald med personerne fra min by.
Da vi kom hjem tog jeg senere i shoppingcenter sammen med Gabriela/Gabi for at mødes med hendes venner og tage i biografen, men i stedet endte vi bare med at gå rundt alene og jeg købte min første brasilianske fodbold landsholdstrøje, den nyeste, som der vist nok kun er spillet en kamp med indtil videre, så billig var den jo selvfølgelig ikke. Jeg købte også to bøger på portugisisk.
Næste dag tog vi hen til noget mere af min værtsfars familie, for størstedelen af hans meget store familie (han har 10 søskende, og 4 halvsøskende) bor i Campinas. Vi spiste frokost og jeg fik snakket lidt engelsk med en fætter der snakkede rigtig godt engelsk, dog med brasiliansk accent, men det er svært at finde en brasilianer der ikke snakker engelsk med en stor accent.
Efter frokosten viste min familie mig centrum af Campinas, dog kun fra bilruder, men byen er rigtig smuk og har desuden et af Brasilliens bedste og mest eftertragtede universiteter, UNICAMP - Universidade de Campinas.
Derefter tog jeg endnu engang meed på shopping, denne gang i (eftersigende Amerikas 2. Største shoppingcenter, Dom Pedro, hvilket jeg har svært ved at tro på, selvom det var enormt! Måske skulle man tjekke wikipedia?) Jeg købte en kjole og en buksedragt. Efter tog vi hen til min anden tante, som har en virkelig smuk lejlighed meget centralt i Campinas med den smukkeste udsigt over byen. Jeg blev lidt fortabt da jeg stod på balkonen oplyst af de mange lejligheder og bygninger. Vi spiste kæmpesandwiches, I ved, den slags 1,5 meter lange man ser i amerikansk TV, altså selvfølgelig spiste vi ikke en hver, og vi var en masse til at dele fire. MUMS.
Da vi var på vej hjem, gjorde vi et kort stop hos min anden “fætter” hvis datter skulle døbes dagen efter, og tog så hjem og gik i seng.
Næsten morgen tog vi i kirke for at se Lara blive døbt. Det var sindssygt varmt i kirken, og vejret var virkelig smukt i forhold til al den regn vi havde modtaget de sidste dage. Desværre var der ingen ventilatorer i kirken, hvilket ellers er meget normalt i Brasilien, så der var alt alt for varmt. Først var der gudstjeneste og derefter skulle 15 børn døbes, deriblandt Lara.
Efter dåben tog vi hjem, spiste frokost og endnu en gang begav jeg mig med min familie på den 4 timer lange køretur.
Jeg kan faktisk godt at lide at køre lange ture her i Brasilien fordi landskabet er så smukt, og fordi køreturene i Passos aldrig er mere end et par minutter lange, da byen jo ikke er specielt stor. Men det er også super irriterende når man prøver at sove lidt, fordi de brasilianske veje er altså ikke i nærheden af at være liges gode som de danske, sådan er det i hvert fald ofte ikke. Så man bliver rystet lidt rundt og hopper lidt frem og tilbage.
Jeg var lidt ked af at tage hjem fra Campinas, da jeg virkelig synes det var en fed by, og ja så kan I måske sidde og tænke for jer selv: “Men hun lavede jo ikke andet end at shoppe?” men jo det gjorde jeg, jeg lærte en masse nye mennesker at kende og ja… en masse andet. En anden ting jeg tog med mig hjem fra Campinas var en ordentlig forkølelse, ja endnu en gang er jeg syg. Pigen med det fantastiske helbred har formået at blive syg en 4-5 gange på 6 en halv måned, på trods af at hun ikke længere befinder sig i kulde, men derimod oftest i 30 graders varme.
Da vi kom hjem tog jeg ud med min familie og spiste lidt mad og tog derefter hjem og gik i seng. Inden jeg faldt i søvn så jeg lidt tv på mit værelse. Jeg så lidt af en colombiansk film og blev ret begejstret da jeg så og hørte hvor meget spansk og portugisisk minder om hinanden og jeg forstod filmen med portugisiske undertekster. Jeg har også allerede læst en af mine nye bøger og igen forstod jeg en masse. Generelt har jeg bare fået en masse komplimenter for mit portugisisk på det seneste, og man føler sig ret stolt. Selv en butiksekspendient komplimenterede hvor godt mit portugisisk er blevet og sagde tillykke! Man kan vel sige at jeg er blevet “conversationally fluent” altså at jeg kan holde samtaler osv. men min grammatik og accent skal der selvfølgelig altid arbejdes på, og så har jeg stadig vanskeligheder ved at forklare komplicerede ting haha men udover det, så snakker jeg som jeg har lyst til, og det med grammatikken behøver man ikke at bekymre sig over med hensyn til brasilianere, det er nemlig de færreste af dem der selv taler portugisisk korrekt og de er ikke bange for at indrømme det. Det vil tage mange år endnu for mig at lære portugisisk flydende, på den måde at mit udtale ville være 100% perfekt og at jeg ville kunne al grammatikken, så det tager jeg roligt. Jeg er utrolig tilfreds med hvor meget jeg har lært, men min “sult” (kliché/kikset ordvalg, ja jeg ved det) er ikke blevet mindre. Der er noget utroligt fedt ved at læse en bog, se en film etc. på portugisisk og forstå næsten alt, og det giver mig kun mod på at lære mere.
Hvad sker der ellers i Brasilien? Tjo, karneval er om mindre end 2 uger tror jeg nok og jeg har stadig ikke helt styr på hvor jeg skal hen, og så er det her land altså besat af Big Brother, og jeg må indrømme at det også er mit yndlingsprogram i øjeblikket. Så ja DK, I har måske det nye paradise hotel, men jeg har gode gammeldags big brocher brazilian style. PS. Big brocher udtales i Brasilien - Bigi Brotter, sådan cirkus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar