3 uger siden take-off

I dag er det tre uger siden jeg stod på flyet i København, ja faktisk var det omkring den her tid. De seneste tre uger har været helt utrolig fantastiske og jeg elsker at være i Brasilien. Denne weekend står den på besøg i Brasiliens største by, São Paulo. Min værtsbror skal sendes afsted til Canada fredag, hvor han skal være på udveksling i et halvt år. Derefter bliver jeg med min værtsfamilie i São Paulo området til mandag-tirsdag. Derfor får jeg ikke tid til at opdatere bloggen før engang i næste uge, hvor jeg sikkert vil have en masse spændende at fortælle om min lille tur til millionbyen.

Tænkte dog at jeg alligevel ville lave en kort opdatering omkring hvad jeg har lavet den sidste uge. Onsdag var jeg sammen med en brasiliansk veninde og så en video fra en 15 års fødselsdag her i Passos. Der var omkring 300-400 gæster, og det svarer vel til en sweet 16 i USA. Jeg har desværre ikke været til sådan en fest endnu, men måske kommer det.

Torsdag var jeg i Belo Horizonte for at få ordnet mit visum. Men det viste sig at når man bor i Passos så skal man til en anden by og have ordnet sådan nogle ting. Så jeg kørte ca. 10-11 timer for ingenting. Jeg fik ikke rigtig set byen, så det bliver nok til endnu et besøg i Minas Gerais hovedstad.

Fredag var min værtsbrors afskedsfest og den var rigtig sjov. Jeg fik snakket med en masse mennesker, og fik nogle nye venner. Weekenden blev ellers brugt på afslapning med familien.

Mandag var jeg i skole og til håndbold. Håndbold var rigtig sjovt, og pigerne er utrolig søde.

Tirsdag (i går) skole og så var jeg til tysk undervisning med min værtssøster, så jeg får også øvet tysk hernede:) Bagefter var jeg på den lokale sprogskole. Jeg var inviteret af Van Djik, som driver sprogskolen, til at blive udspurgt at hans elever fra sidste år. Der mødte omkring 20-30 mennesker op i alle aldre, og jeg blev ellers bombaderet med spørgsmål på engelsk. Det var vildt sjovt og en rigtig god oplevelse. Jeg blev spurgt om alle mulige ting, Danmark, Brasilien, Europa, mig selv osv.

I dag (onsdag) skal jeg måske være sammen med en brasiliansk veninde, da min værtssøster skal i skole her om eftermiddagen, jeg får lov til at blive hjemme, fordi jeg alligevel ikke forstår hvad der sker og det er kun to timer.

Ellers skal jeg næste weekend til koncert med et brasiliansk band ved navn Capital Inicial. Alle mine venner skal derhen, så jeg tror det bliver utrolig sjovt.

Tænkte jeg lige ville vise min skoleuniform, som egentlig bare er en t-shirt

Mig og nogle veninder i frikvateret. Pigen som ikke er klædt i skoleuniform/hvidt er udklædt fordi hun er 3. års elev (jeg og de 3 andre piger er 2. års elever). Man må gerne have en trøje over sin t-shirt, men farverne skal holdes i det lyse, helst hvidt. På min skole har 3. års elever hver uge en dag hvor de allesammen klæder sig ud. Mens jeg har været her, har de haft en dag hvor alle havde fodboldtrøjer på og en dag hvor kravet var "Dårlig tøjstil". Sidstnævnte var i går, og det var vildt sjovt at se dem allesammen.

17. agosto. 2010

Så har jeg næsten været i Brasilien i to uger, eller i morgen er det to uger siden jeg forlod dejlige Danmark. Det hele går stadig rigtig godt her i Brasilien og jeg er rigtig glad for at være her. Det er efterhånden ved at blive hverdag for mig, og det er lidt underligt men også fedt. Det eneste negative er at jeg er enormt træt ofte. Når jeg vågner (6:30) er jeg ekstremt træt, når jeg kommer hjem fra skole (12:15) er jeg træt og har lyst til at sove, men prøver at lade vær' så jeg kan være sammen med min værtsfamilie, og om aftenen er jeg også træt. Det er nok pga. alle de indtryk der møder mig konstant og det at høre en fremmed sprog, som man ikke forstår meget af er også trættende. I morgen har jeg heldigvis "fri" fra skole, fordi min klasse skal have eksamen hele dagen, så jeg ser frem til at sove længe.

Det med sproget går fremad føler jeg. Jeg forstår mere, men jeg er ikke så god til at snakke og jeg forfalder let til engelsk, så det er helt sikkert noget jeg skal arbejde på. Alle er rigtig gode til at hjælpe mig og de er meget ivrige. Mandag sad jeg med tre af mine klassekamerater og læste ca. en side portugisisk for dem (eller prøvede) og det tog næsten en halv time, så de er ekstremt søde overfor mig. Tiden blev self. også brugt på lidt sjov og snakken.

Forresten var jeg "alene" i skole mandag (i går), dvs. uden min værtssøster var syg, det var nok mig der har smittet hende. Men det var faktisk en rigtig god oplevelse at være alene i skole, og jeg havde en mega sjov dag. Min tilstedeværelse på skolen vækker ret meget opsigt. I spisefrikvateret sad med jeg med tre af mine veninder og lige pludselig kommer der ca. tyve 10-årige og stimler sammen rundt om os, og siger "Hiiiiiiiii!" det var så sjovt, og det var vi ikke dee eneste der synes. Drengene fra den ældste klasse (årgangen over mig), efterabede de små børn og kom hen og sagde "Hiiiii!" og rørte ved min skulder for at lave sjov med mig. Da vi så gik ind efter pausen hen imod klasselokalet havde alle drengene fra den ældste klasse stillet sig langs gangens vægge og da jeg gik forbi råbte de "heeeeeeeeyyyy!" det var lidt pinligt men også vildt sjovt. Og det stoppede ikke der. Midt i timen bliver der klistret et papir på døren, der er ruder i døren, hvor der stod "Soffie I love you very much!" det var igen drengene fra den ældste klasse, som lavede sjov med en af deres klassekamerater. Lidt senere kom der endnu et papir hvor der stod ting som: "It's my dream to fly over the rainbow with you! I would go to Dinamarca by foot for you! Do you believe in love at first sight?" osv. Min klasse og jeg grinede utrolig meget af det.

Senere var jeg til håndbold og det var også rigtig sjovt. Pigerne er utrolig søde ved mig, og vil vide alt om mig og Danmark, så det er fedt. Min engelsk lærer har også bedt mig om at komme rundt til nogle af de andre klasser og fortælle om Danmark på engelsk, så det bliver spændende. Og så fik jeg lektier for af min counsellor/matematiklærer self. Han vil have mig til at fortælle om en dansk matematiker på portugisisk for min klasse. Jeg er rimelig lost, nogle ideer?

I dag har jeg været i skole og senere var jeg til tysk undervisning med min værtssøster. Bagefter gik vi over til den lokale "sprogskole" hvor man kan blive undervist i engelsk. Læreren hedder Van Djik og er fra Holland oprindeligt. Jeg ved ikke hvornår han flyttede til Brasilien, men han taler i hvert fald portugisisk som en ægte brasilianer. Han taler vist over 10 sprog, og har kunnet snakke dansk, men da der ikke er nogen danskere her i Passos, har han mistet evnen til at tale sproget. Hans "skole" er ret unik. Indenfor er der billeder, plakater, klistermærker, øldåser, tændstikæske, flag, bannere, kors, graffiti, nærmest alt man kan forstille sig, og det kommer fra hele verden. På torsdag vil jeg tage nogle billeder af det, så I kan se det. Jeg skal nemlig tilbage til skolen i overmorgen, fordi Van Djik har bedt mig om at komme, så hans elever fra sidste år kan interviewe mig på engelsk, så det bliver spændende.

Ellers har jeg lidt observationer omkring Brasilien og dets fantastiske folk:

Maden er fantastisk! Jeg har næsten kunnet lide alt jeg har smagt indtil videre, dog ikke osten!(Jonas!), jeg har endda spist hovedet fra en fisk, eller kinden var det vist. De siger det er det bedste kød på fisken. Maden består mest af ris og lækkert kød. En af mine farvoritter er pão de queijo:

Frugt her er også meget bedre end i Danmark, nok fordi de ikke behøver at importere det fra andre lande, så det er mere frisk. En anden ting som er anderledes her er deres pizza'er, de putter vildt meget ost på!

Man må self. heller ikke glemme Guaraná som er en sodavand fra Brasilien, og jeg er faktisk begyndt at være ret glad for den.

Og i dag fik jeg tyggegummi med kanelsmag! Det lyder vildt klamt synes jeg, men det smager overraskende godt. Det mindede mig faktisk om risengrød..






Udover maden, så kendetegner man brasilianere ved at de er meget afslappede og tager tingene stille og roligt. Familie er ekstremt vigtigt, og man bruger meget tid på at besøge hinanden.

Der er self. også lige det med at komme for sent. Faktisk er det noget man bør gøre. Man bør ikke komme til en fest på det klokkeslæt man er inviteret til, nej vent hellere et par timer.

Her om vinteren i Brasilien er det efter brasilianernes mening altid koldt! De beklager sig tit over kulden: "Que frio, que frio!" Mens jeg spekulerer på hvordan jeg skal overleve sommeren. For der er altså ikke koldt, tværtimod. Om morgenen og om aftenen bliver der rimelig koldt ja, men om dagen kan der let være over 25 grader. Hvis der ikke er over 20 grader, så er det meget underligt. Og folk går jo rundt i shorts og t-shirt, så jeg forstår ikke helt det med at det er koldt. Okay der er også nogle der går rundt i lange bukser og dynjakke, men de er altså også skøre.

Sæbe-opera er must watch! Man kan ikke gå en dag uden at se en, det kan man altså ikke. Jeg forstår ikke hvad der sker i dem, men jeg må indrømme, at jeg faktisk godt kan lide at se dem. Det er noget der samler familien. Ca. hvert andet minut udbryder en eller anden, noget i retningen af "Nossa!" (jeg ved ikke hvordan det staves) som min værtssøster forklarede betyder en slags overraskelse, lidt ligesom "Gisp!" tror jeg.

Brasilianere er et sprudlende, udadvendt, glad og imødekommende folkefærd. Jeg har ikke mødt en person, som har været andet en venlig overfor mig. Og de råber... meget! De kører også ret hurtigt her, og uden sele det meste af tiden.

Med tiden skal jeg nok opdage nye ting, for jeg har jo kun været her i 2 uger. Men indtil videre er det her, hvad jeg har lagt mærke til.

Tchau<3

Første uge, første skoledag, første fødselsdag osv.

Så er min første uge i Brasilien gået og den har været meget travl men også rigtig god.

Mandag var min første skoledag. Jeg var lidt nervøs, selvom jeg havde mødt næsten hele min klasse. Skolen er meget anderledes her. Eleverne skriver det som lærerene skriver på tavlen og stiller en gang imellem et spørgsmål, men der er ikke noget med at man bliver hørt i sine lektier. Derudover snakker alle og det er ikke sjældent at en elev falder i søvn i timerne. Lærerne virker lidt ligeglade. Selvom man som helt ny godt kunne tænke sig at falde lidt i baggrunden, så er det altså ikke helt nemt når man er en blond udvekslingsstudent fra Danmark. Alle stirer og det er ret sjovt, men også meget underligt.

En af mine lærere, som også er min counsellor, fik den fantastiske idé, at jeg skulle læse ca 2 linjer på portugisisk højt for min klasse den allerførste dag, og det gik.... okay? Senere den dag var jeg også til håndboldtræning for første gang her i Brasilien, og det var ret sjovt. Pigerne har ikke lært en masse af de ting vi lærer i Danmark, men de har det stadig rigtig sjovt.

Tirsdag fik jeg lavet manicure, som er rigtig billigt hernede, og om aftenen var jeg til min værtsfamilies niece/kusine 1 års (første) fødselsdagsfest. Der var omkring 50 mennesker, hundredevis af balloner, storskærm, masser af mad, filmhold, karruseller osv. og alt var self. holdt i lyserøde og lilla farver, så det matchede til prinsesse-temaet. Jeg har aldrig set noget lignende, og så var det endda for en 1-årig?! Det var en rigtig hyggelig aften.

I går havde jeg mit første Rotary møde. Mødet mindede egentlig meget om de danske møder, bortset fra at i stedet for at synge en sang som indledning så ber de. Jeg skulle fortælle lidt om mig selv for de knap 20 medlemmer i mikrofon på portugisisk, og det gik faktisk helt godt!(synes jeg selv).

Jeg har desværre også haft min første forkølelse, eller jeg har den stadig. Min værtsfamilie siger at det skyldes, der ikke er nok fugtighed i luften, da det ikke har regnet i 3 måneder, så jeg håber det går hurtigt over.

De næste par dage står den på skole og hygge med pigerne fra min klasse. Søndag er jeg også inviteret til at møde en af rotarianernes familie, så noget må jeg jo have gjort rigtig til det møde. Som den gode Rotary udvekslingsstudent jeg er, takkede jeg self. ja til tilbuddet.

Pigerne fra min klasse og jeg til Gabrielas fødselsdag

Escarpas

Fredag tog jeg med min familie til deres hus i Escarpas. Escarpas er nærmest et slags sommerhus område, men et meget eksklusivt et. Min værtsfamilies hus er meget stort og utrolig smukt. De har egen badebro, båd og jetski.

På vejen til Escarpas kørte vi forbi en af Brasiliens største floder, som producerer 40% af Brasiliens energiforbrug.

Min værtssøster og jeg ved den store flod

Floden

Da vi kom til Escarpas kørte jeg med min værtssøster på jetski. Jeg fik selv lov til at styre, men jeg gav den ikke helt ligeså meget gas som Dani.

Mig ved min værtsfamilies hus i Escarpas

Vi tog hjem til Passos om aftenen, hvor jeg mødte min værtsfars familie. De var alle rigtig søde, og min værtsfars mor var så sød at sige, at hvis hun måtte være min bedstemor i Brasilien, så ville hun utrolig gerne. Brasilianske familier er meget kærlige.

Lørdag mødte jeg min værtsmors familie, eller noget af den, for den er vist meget stor. De er også rigtig søde allesammen. Om aftenen tog jeg og Dani til fødselsdagsfest hos min klassekammerat, som blev 17. De fleste af mine klassekammerater var der, og vi havde det så sjovt. De synes jeg lyder rigtig sjov, når jeg taler portugisisk (eller prøver på), og jeg synes det er mindst ligeså sjovt når de griner af mig.

I dag, søndag, er det Dia dos Pais. Det betyder fars dag, og det er åbenbart meget stort i Brasilien, så det bliver spændende at se hvad dagen bringer.

I morgen er min første skoledag, og jeg er lidt nervøs. Men heldigvis har jeg jo mødt mine klassekammerater og nogle af min lærere, så det skal nok blive sjovt.

Første indlæg

Første døgn i Brasilien!

Nå mit første døgn her i Brasilien må siges at have været meget begivenhedsrigt. Jeg startede dagen med at vågne i et fly, hvor jeg tilbragte ca 12 timer. Det var en lang og hård tur. For mig stod den mest på at sove, spise dårlig flymad, sove og spise dårlig flymad igen. Men den hårde rejse kunne self ikke overskygge det der var i vente, nemlig mit møde med min værtsfamilie. Vores fly ankom til tiden, men vi ventede omkring en halv time da vi skulle igennem paskontrol i São Paulo. Da det var overstået fandt jeg hurtigt min bagage og gik med de andre mod exit eller saída som det hedder i Brasilien. Der stod utrolig mange mennesker parat til at modtage bla os udvekslingsstudenter, og vi fik også en masse stirren i lufthavnen pga af vores blazere. Jeg kunne ikke se min værtsfamilie, og jeg havde været lidt nervøs for, hvem der egentlig stod og ventede på mig, da jeg ikke havde fået det aftalt med min værtsfamilie på trods af at jeg har haft knap fire måneder til det. Men der stod de, med et stort skilt hvor der stod ANNE SOFIE. Vi kørte fra lufthavnen, mig, min værtssøster, -bror, -mor og counsellor. Turen fra São Paulo til Passos er omkring de fire timer. Så snart vi kørte i São Paulo ramte alle indtrykkene mig. De tog ikke sele på før jeg spurgte dem om de brugte den, de kører ekstremt hurtigt og folk overhaler som de vil. Og vi så også en mand komme kørende på sin motorcykel med benene på styret, derudover så jeg også en mand gå rundt på, hvad jeg tror var motorvejen. En anden ting som sprang i øjnene var “Favela’erne”, de fattige områder i Brasilien som nærmest består af blikhuse-bjerge. Min værtsmor fortalte mig at den største “favela” i SP havde 120.000 indbyggere, dvs mere end den by jeg nu selv bor i. Jeg var chokeret over at se fattigdommen, fordi vi ikke har noget lignende i Danmark, men den skræmte mig ikke, som min værtssøster troede. Hun sagde at vi snart skulle se nogle smukke områder, så jeg behøvede ikke være bange for at det her var Brasilien.
Inden vi havde kørt en time stoppede vi for at få noget morgenmad. Det var mit første brasilianske måltid, hvis man kan kalde det det. Det var et slags cafeteria af en art og det hed vist Friga Assado. Jeg fik en kyllinge brød ting som smagte helt okay, men jeg var ikke særlig sulten efter den dårlige flymad. Vi kørte videre, og min værtssøster havde helt ret i at Brasilien er utrolig smukt. Da vi kørte ind i staten jeg skal bo i, Minas Gerais, skiftede landskabet fuldstændig fra São Paulo staten. Minas Gerais er fantastisk smuk, med sine kaffemarker og store grønne sletter. Jeg tog desværre ingen billeder af det, men det skal jeg nok få gjort. Næste stop var min by, Passos. Fra første øjekast elskede jeg den. Passos er enormt smuk, og jeg glæder mig til at se mere af byen. Jeg bor i en stor og meget luksuriøs lejlighed på 6. Sal i et stort højhus med tilhørende pool og garage. Mit værelse er kæmpe stort og jeg har walk-in-closet og eget bad og toilet. Min udsigt er også helt fantastisk, og det er noget der er værd at vågne op til hver morgen kan jeg forstille mig.
Da vi hurtigt havde fået min bagage ind på mit nye værelse og jeg havde fået lidt gaver, et par fede havaianas og en Brasilien t-shirt, kørte vi ud for at få frokost. Vi fik den berømte brasilianske barbecue Churrasco, og jeg kan godt forstå hvorfor den er så berømt. Det må være noget af det bedste mad jeg nogensinde har fået. Til frokosten begik jeg også min første bommert i Brasilien, da min værtsfamilie fandt det utrolig sjovt at jeg slugte kernen i min oliven. De grinede nok af mig i to minutter, så det gør jeg nok ikke igen. Maden bestod af noget salat med tomat, løg og noget som jeg aldrig helt forstod hvad var, men som smagte rigtig godt, bønner og oliven. Der var også en slags brødkrumme ting som man hældte salsa over. Kødet var marineret og der var både svine og oksekød. Oksekødet var klart min favorit, og jeg tænkte self på Jonas da jeg spiste det. Til kødet var der ris og en slags bønner, lidt brød og ganske almindelige pomfritter. Det hele smagte sindssygt godt, og det skal jeg klart spise mange gange her i Brasilien.
Efter det tog vi hjem i lejligheden og min familie sagde jeg bare kunne slappe af og lave hvad jeg ville. Så derfor valgte jeg at pakke mine ting ud og tage mig en lur, fordi jeg skulle til min første brasilianske fest for at møde alle mine nye klassekammerater. Festen var rigtig, rigtig sjov, og alle var så søde ved mig. Jeg glæder mig til mandag, hvor jeg starter i skole med dem alle sammen. Til festen grinte de tit af mig, både fordi jeg ikke kunne finde ud af at man hilste med kindkys men også fordi jeg så snotforvirret ud når de snakkede portugisisk. Jeg brugte mest mit engelsk i aften og når jeg siger mest så betyder det at jeg måske sagde et par ord på portugisisk, og så brugte jeg self sætningen “Brasil é o melhor país do mundo!” en gang, og den kunne de li’. Der blev også snakket lidt dansk, da de syntes det lød vildt sjovt og meget underligt. En af drengene troede at Danmark lå i Asien, ved siden af Kina så det grinte vi også meget af. Jeg fik spørgsmål som: Har i Mcdonalds? Kender du Toblerone? Den er fra dit land!
Alt i alt har det været en helt fantastisk dag i Brasil, bedre end jeg havde turde håbe på og bedre end jeg kunne forstille mig.
Beijos Fie

Udsigten fra mit værelse

Bygningen jeg bor i
Mine nye havaianas som er en gave fra min værtsfamilie