Første døgn i Brasilien!
Nå mit første døgn her i Brasilien må siges at have været meget begivenhedsrigt. Jeg startede dagen med at vågne i et fly, hvor jeg tilbragte ca 12 timer. Det var en lang og hård tur. For mig stod den mest på at sove, spise dårlig flymad, sove og spise dårlig flymad igen. Men den hårde rejse kunne self ikke overskygge det der var i vente, nemlig mit møde med min værtsfamilie. Vores fly ankom til tiden, men vi ventede omkring en halv time da vi skulle igennem paskontrol i São Paulo. Da det var overstået fandt jeg hurtigt min bagage og gik med de andre mod exit eller saída som det hedder i Brasilien. Der stod utrolig mange mennesker parat til at modtage bla os udvekslingsstudenter, og vi fik også en masse stirren i lufthavnen pga af vores blazere. Jeg kunne ikke se min værtsfamilie, og jeg havde været lidt nervøs for, hvem der egentlig stod og ventede på mig, da jeg ikke havde fået det aftalt med min værtsfamilie på trods af at jeg har haft knap fire måneder til det. Men der stod de, med et stort skilt hvor der stod ANNE SOFIE. Vi kørte fra lufthavnen, mig, min værtssøster, -bror, -mor og counsellor. Turen fra São Paulo til Passos er omkring de fire timer. Så snart vi kørte i São Paulo ramte alle indtrykkene mig. De tog ikke sele på før jeg spurgte dem om de brugte den, de kører ekstremt hurtigt og folk overhaler som de vil. Og vi så også en mand komme kørende på sin motorcykel med benene på styret, derudover så jeg også en mand gå rundt på, hvad jeg tror var motorvejen. En anden ting som sprang i øjnene var “Favela’erne”, de fattige områder i Brasilien som nærmest består af blikhuse-bjerge. Min værtsmor fortalte mig at den største “favela” i SP havde 120.000 indbyggere, dvs mere end den by jeg nu selv bor i. Jeg var chokeret over at se fattigdommen, fordi vi ikke har noget lignende i Danmark, men den skræmte mig ikke, som min værtssøster troede. Hun sagde at vi snart skulle se nogle smukke områder, så jeg behøvede ikke være bange for at det her var Brasilien.
Inden vi havde kørt en time stoppede vi for at få noget morgenmad. Det var mit første brasilianske måltid, hvis man kan kalde det det. Det var et slags cafeteria af en art og det hed vist Friga Assado. Jeg fik en kyllinge brød ting som smagte helt okay, men jeg var ikke særlig sulten efter den dårlige flymad. Vi kørte videre, og min værtssøster havde helt ret i at Brasilien er utrolig smukt. Da vi kørte ind i staten jeg skal bo i, Minas Gerais, skiftede landskabet fuldstændig fra São Paulo staten. Minas Gerais er fantastisk smuk, med sine kaffemarker og store grønne sletter. Jeg tog desværre ingen billeder af det, men det skal jeg nok få gjort. Næste stop var min by, Passos. Fra første øjekast elskede jeg den. Passos er enormt smuk, og jeg glæder mig til at se mere af byen. Jeg bor i en stor og meget luksuriøs lejlighed på 6. Sal i et stort højhus med tilhørende pool og garage. Mit værelse er kæmpe stort og jeg har walk-in-closet og eget bad og toilet. Min udsigt er også helt fantastisk, og det er noget der er værd at vågne op til hver morgen kan jeg forstille mig.
Da vi hurtigt havde fået min bagage ind på mit nye værelse og jeg havde fået lidt gaver, et par fede havaianas og en Brasilien t-shirt, kørte vi ud for at få frokost. Vi fik den berømte brasilianske barbecue Churrasco, og jeg kan godt forstå hvorfor den er så berømt. Det må være noget af det bedste mad jeg nogensinde har fået. Til frokosten begik jeg også min første bommert i Brasilien, da min værtsfamilie fandt det utrolig sjovt at jeg slugte kernen i min oliven. De grinede nok af mig i to minutter, så det gør jeg nok ikke igen. Maden bestod af noget salat med tomat, løg og noget som jeg aldrig helt forstod hvad var, men som smagte rigtig godt, bønner og oliven. Der var også en slags brødkrumme ting som man hældte salsa over. Kødet var marineret og der var både svine og oksekød. Oksekødet var klart min favorit, og jeg tænkte self på Jonas da jeg spiste det. Til kødet var der ris og en slags bønner, lidt brød og ganske almindelige pomfritter. Det hele smagte sindssygt godt, og det skal jeg klart spise mange gange her i Brasilien.
Efter det tog vi hjem i lejligheden og min familie sagde jeg bare kunne slappe af og lave hvad jeg ville. Så derfor valgte jeg at pakke mine ting ud og tage mig en lur, fordi jeg skulle til min første brasilianske fest for at møde alle mine nye klassekammerater. Festen var rigtig, rigtig sjov, og alle var så søde ved mig. Jeg glæder mig til mandag, hvor jeg starter i skole med dem alle sammen. Til festen grinte de tit af mig, både fordi jeg ikke kunne finde ud af at man hilste med kindkys men også fordi jeg så snotforvirret ud når de snakkede portugisisk. Jeg brugte mest mit engelsk i aften og når jeg siger mest så betyder det at jeg måske sagde et par ord på portugisisk, og så brugte jeg self sætningen “Brasil é o melhor país do mundo!” en gang, og den kunne de li’. Der blev også snakket lidt dansk, da de syntes det lød vildt sjovt og meget underligt. En af drengene troede at Danmark lå i Asien, ved siden af Kina så det grinte vi også meget af. Jeg fik spørgsmål som: Har i Mcdonalds? Kender du Toblerone? Den er fra dit land!
Alt i alt har det været en helt fantastisk dag i Brasil, bedre end jeg havde turde håbe på og bedre end jeg kunne forstille mig.
Beijos Fie
Inden vi havde kørt en time stoppede vi for at få noget morgenmad. Det var mit første brasilianske måltid, hvis man kan kalde det det. Det var et slags cafeteria af en art og det hed vist Friga Assado. Jeg fik en kyllinge brød ting som smagte helt okay, men jeg var ikke særlig sulten efter den dårlige flymad. Vi kørte videre, og min værtssøster havde helt ret i at Brasilien er utrolig smukt. Da vi kørte ind i staten jeg skal bo i, Minas Gerais, skiftede landskabet fuldstændig fra São Paulo staten. Minas Gerais er fantastisk smuk, med sine kaffemarker og store grønne sletter. Jeg tog desværre ingen billeder af det, men det skal jeg nok få gjort. Næste stop var min by, Passos. Fra første øjekast elskede jeg den. Passos er enormt smuk, og jeg glæder mig til at se mere af byen. Jeg bor i en stor og meget luksuriøs lejlighed på 6. Sal i et stort højhus med tilhørende pool og garage. Mit værelse er kæmpe stort og jeg har walk-in-closet og eget bad og toilet. Min udsigt er også helt fantastisk, og det er noget der er værd at vågne op til hver morgen kan jeg forstille mig.
Da vi hurtigt havde fået min bagage ind på mit nye værelse og jeg havde fået lidt gaver, et par fede havaianas og en Brasilien t-shirt, kørte vi ud for at få frokost. Vi fik den berømte brasilianske barbecue Churrasco, og jeg kan godt forstå hvorfor den er så berømt. Det må være noget af det bedste mad jeg nogensinde har fået. Til frokosten begik jeg også min første bommert i Brasilien, da min værtsfamilie fandt det utrolig sjovt at jeg slugte kernen i min oliven. De grinede nok af mig i to minutter, så det gør jeg nok ikke igen. Maden bestod af noget salat med tomat, løg og noget som jeg aldrig helt forstod hvad var, men som smagte rigtig godt, bønner og oliven. Der var også en slags brødkrumme ting som man hældte salsa over. Kødet var marineret og der var både svine og oksekød. Oksekødet var klart min favorit, og jeg tænkte self på Jonas da jeg spiste det. Til kødet var der ris og en slags bønner, lidt brød og ganske almindelige pomfritter. Det hele smagte sindssygt godt, og det skal jeg klart spise mange gange her i Brasilien.
Efter det tog vi hjem i lejligheden og min familie sagde jeg bare kunne slappe af og lave hvad jeg ville. Så derfor valgte jeg at pakke mine ting ud og tage mig en lur, fordi jeg skulle til min første brasilianske fest for at møde alle mine nye klassekammerater. Festen var rigtig, rigtig sjov, og alle var så søde ved mig. Jeg glæder mig til mandag, hvor jeg starter i skole med dem alle sammen. Til festen grinte de tit af mig, både fordi jeg ikke kunne finde ud af at man hilste med kindkys men også fordi jeg så snotforvirret ud når de snakkede portugisisk. Jeg brugte mest mit engelsk i aften og når jeg siger mest så betyder det at jeg måske sagde et par ord på portugisisk, og så brugte jeg self sætningen “Brasil é o melhor país do mundo!” en gang, og den kunne de li’. Der blev også snakket lidt dansk, da de syntes det lød vildt sjovt og meget underligt. En af drengene troede at Danmark lå i Asien, ved siden af Kina så det grinte vi også meget af. Jeg fik spørgsmål som: Har i Mcdonalds? Kender du Toblerone? Den er fra dit land!
Alt i alt har det været en helt fantastisk dag i Brasil, bedre end jeg havde turde håbe på og bedre end jeg kunne forstille mig.
Beijos Fie
Udsigten fra mit værelse
Bygningen jeg bor i
Mine nye havaianas som er en gave fra min værtsfamilie
Mine nye havaianas som er en gave fra min værtsfamilie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar