Så har jeg næsten været i Brasilien i to uger, eller i morgen er det to uger siden jeg forlod dejlige Danmark. Det hele går stadig rigtig godt her i Brasilien og jeg er rigtig glad for at være her. Det er efterhånden ved at blive hverdag for mig, og det er lidt underligt men også fedt. Det eneste negative er at jeg er enormt træt ofte. Når jeg vågner (6:30) er jeg ekstremt træt, når jeg kommer hjem fra skole (12:15) er jeg træt og har lyst til at sove, men prøver at lade vær' så jeg kan være sammen med min værtsfamilie, og om aftenen er jeg også træt. Det er nok pga. alle de indtryk der møder mig konstant og det at høre en fremmed sprog, som man ikke forstår meget af er også trættende. I morgen har jeg heldigvis "fri" fra skole, fordi min klasse skal have eksamen hele dagen, så jeg ser frem til at sove længe.
Det med sproget går fremad føler jeg. Jeg forstår mere, men jeg er ikke så god til at snakke og jeg forfalder let til engelsk, så det er helt sikkert noget jeg skal arbejde på. Alle er rigtig gode til at hjælpe mig og de er meget ivrige. Mandag sad jeg med tre af mine klassekamerater og læste ca. en side portugisisk for dem (eller prøvede) og det tog næsten en halv time, så de er ekstremt søde overfor mig. Tiden blev self. også brugt på lidt sjov og snakken.
Forresten var jeg "alene" i skole mandag (i går), dvs. uden min værtssøster var syg, det var nok mig der har smittet hende. Men det var faktisk en rigtig god oplevelse at være alene i skole, og jeg havde en mega sjov dag. Min tilstedeværelse på skolen vækker ret meget opsigt. I spisefrikvateret sad med jeg med tre af mine veninder og lige pludselig kommer der ca. tyve 10-årige og stimler sammen rundt om os, og siger "Hiiiiiiiii!" det var så sjovt, og det var vi ikke dee eneste der synes. Drengene fra den ældste klasse (årgangen over mig), efterabede de små børn og kom hen og sagde "Hiiiii!" og rørte ved min skulder for at lave sjov med mig. Da vi så gik ind efter pausen hen imod klasselokalet havde alle drengene fra den ældste klasse stillet sig langs gangens vægge og da jeg gik forbi råbte de "heeeeeeeeyyyy!" det var lidt pinligt men også vildt sjovt. Og det stoppede ikke der. Midt i timen bliver der klistret et papir på døren, der er ruder i døren, hvor der stod "Soffie I love you very much!" det var igen drengene fra den ældste klasse, som lavede sjov med en af deres klassekamerater. Lidt senere kom der endnu et papir hvor der stod ting som: "It's my dream to fly over the rainbow with you! I would go to Dinamarca by foot for you! Do you believe in love at first sight?" osv. Min klasse og jeg grinede utrolig meget af det.
Senere var jeg til håndbold og det var også rigtig sjovt. Pigerne er utrolig søde ved mig, og vil vide alt om mig og Danmark, så det er fedt. Min engelsk lærer har også bedt mig om at komme rundt til nogle af de andre klasser og fortælle om Danmark på engelsk, så det bliver spændende. Og så fik jeg lektier for af min counsellor/matematiklærer self. Han vil have mig til at fortælle om en dansk matematiker på portugisisk for min klasse. Jeg er rimelig lost, nogle ideer?
I dag har jeg været i skole og senere var jeg til tysk undervisning med min værtssøster. Bagefter gik vi over til den lokale "sprogskole" hvor man kan blive undervist i engelsk. Læreren hedder Van Djik og er fra Holland oprindeligt. Jeg ved ikke hvornår han flyttede til Brasilien, men han taler i hvert fald portugisisk som en ægte brasilianer. Han taler vist over 10 sprog, og har kunnet snakke dansk, men da der ikke er nogen danskere her i Passos, har han mistet evnen til at tale sproget. Hans "skole" er ret unik. Indenfor er der billeder, plakater, klistermærker, øldåser, tændstikæske, flag, bannere, kors, graffiti, nærmest alt man kan forstille sig, og det kommer fra hele verden. På torsdag vil jeg tage nogle billeder af det, så I kan se det. Jeg skal nemlig tilbage til skolen i overmorgen, fordi Van Djik har bedt mig om at komme, så hans elever fra sidste år kan interviewe mig på engelsk, så det bliver spændende.
Ellers har jeg lidt observationer omkring Brasilien og dets fantastiske folk:
Maden er fantastisk! Jeg har næsten kunnet lide alt jeg har smagt indtil videre, dog ikke osten!(Jonas!), jeg har endda spist hovedet fra en fisk, eller kinden var det vist. De siger det er det bedste kød på fisken. Maden består mest af ris og lækkert kød. En af mine farvoritter er pão de queijo:
Frugt her er også meget bedre end i Danmark, nok fordi de ikke behøver at importere det fra andre lande, så det er mere frisk. En anden ting som er anderledes her er deres pizza'er, de putter vildt meget ost på!
Man må self. heller ikke glemme Guaraná som er en sodavand fra Brasilien, og jeg er faktisk begyndt at være ret glad for den.
Og i dag fik jeg tyggegummi med kanelsmag! Det lyder vildt klamt synes jeg, men det smager overraskende godt. Det mindede mig faktisk om risengrød..
Udover maden, så kendetegner man brasilianere ved at de er meget afslappede og tager tingene stille og roligt. Familie er ekstremt vigtigt, og man bruger meget tid på at besøge hinanden.
Der er self. også lige det med at komme for sent. Faktisk er det noget man bør gøre. Man bør ikke komme til en fest på det klokkeslæt man er inviteret til, nej vent hellere et par timer.
Her om vinteren i Brasilien er det efter brasilianernes mening altid koldt! De beklager sig tit over kulden: "Que frio, que frio!" Mens jeg spekulerer på hvordan jeg skal overleve sommeren. For der er altså ikke koldt, tværtimod. Om morgenen og om aftenen bliver der rimelig koldt ja, men om dagen kan der let være over 25 grader. Hvis der ikke er over 20 grader, så er det meget underligt. Og folk går jo rundt i shorts og t-shirt, så jeg forstår ikke helt det med at det er koldt. Okay der er også nogle der går rundt i lange bukser og dynjakke, men de er altså også skøre.
Sæbe-opera er must watch! Man kan ikke gå en dag uden at se en, det kan man altså ikke. Jeg forstår ikke hvad der sker i dem, men jeg må indrømme, at jeg faktisk godt kan lide at se dem. Det er noget der samler familien. Ca. hvert andet minut udbryder en eller anden, noget i retningen af "Nossa!" (jeg ved ikke hvordan det staves) som min værtssøster forklarede betyder en slags overraskelse, lidt ligesom "Gisp!" tror jeg.
Brasilianere er et sprudlende, udadvendt, glad og imødekommende folkefærd. Jeg har ikke mødt en person, som har været andet en venlig overfor mig. Og de råber... meget! De kører også ret hurtigt her, og uden sele det meste af tiden.
Med tiden skal jeg nok opdage nye ting, for jeg har jo kun været her i 2 uger. Men indtil videre er det her, hvad jeg har lagt mærke til.
Tchau<3
Kære Fie det er godt at du nyder det , men jeg kan godt forstå at du føler dig træt, for det er hårdt at skulle tale og forstå andre sprog hele tiden, men sådan vil det være i starten, og det lyder som om at det har du helt tjek på.
SvarSletDet lyder også til at det er et godst sted og nogle flinke folk du møder og bor hos , dejligt at vide
Jeg følger spændt med i dine indlæg, som er meget spændende at læse.
Kærlig hilsen Far