mandag den 7. februar 2011

Første dag (timer) hos min nye værtsfamilie

5. Februar 2011 var min seks månedersdag i Brasilien, præcis seks måneder siden jeg ankom til Brasilien, og til Passos, som nu er blevet en stor del af mig. På denne dag flyttede jeg også værtsfamilie, nu for 3. Gang, men denne gang fuldstændig planlagt, og helt efter planen.

Jeg “ankom” til mit nye hus omkring kl.22 om aftenen, og mødte min nye familie, selvom jeg allerede havde mødt dem, eller min nye mor i hvert fald, fordi hun er rotarianer, og da jeg hørte jeg skulle bo hos hende, blev jeg meget glad, fordi hun gjorde et vildt godt indtryk på mig, da jeg første gang mødte hende. Men da jeg kom til huset og skulle sige farvel til min “gamle” værtsmor, så begyndte jeg næsten at græde. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg har ikke haft det tætteste forhold med min sidste familie, men jeg holder meget af dem, og lige pludselig som kom der altså bare en ordentlig klump i halsen, som ikke ville gå væk, så det var et svært øjeblik, men jeg ved at jeg altid er velkommen i deres hus, og de har allerede planlagt at når du kommer mor, så skal vi over til deres hus og spise feijoada, en tradionel brasiliansk ret, så du kan godt glæde dig. Det er virkelig en fantastisk familie.

Men tilbage til min nye familie. Da jeg kom var det kun mine forældre som var der, så de viste mig huset og mit nye værelse. Huset er rigtig flot, jeg skal nok tage nogle billder, og en del større end mit gamle hus. Da de viste mig mit værelse, blev jeg så lykkelig, for efter 4 mdr. hvor jeg har delt værelse med en søster, så er det altså rart at have noget helt for sig selv. Og værelset er perfekt, lyst og ret stort, med kommode, stoooooor seng, lille tv og sengeborde. Det kunne ikke være bedre. Efter at have set mit værelse, satte jeg mig i stuen med mine nye forældre og snakkede bare med dem om lidt af hvert, og opdagede også at jeg har fået mig to nye yngre søstre, Leticia på 11 år og Beatriz 5 år. Derefter ordnede jeg mit værelse aka fyldte kommoden med mit tøj, og så kom mine søstre, og nøøøøj hvor er de bare søde! Helt vildt søde og meget interesserede i mig, så det var bare dejligt. Vi satte os og snakkede, jeg min mor Paula og min søstre, og spiste lidt frugt. Paula spurgte mig om jeg kunne lide hunde, og efter at have været i min sidste familie, hvor der var en 4-5 hunde, som sagtens kunne holde dig vågen i timevis, ja så svarede jeg at jeg ikke er så vant til hunde, men at jeg godt kan lide dem. Min mor viste så med en håndgestus hvor stor deres hund var, ved at række armen ud i en 1,20 m. højde eller sådan noget, så jeg lavede den der “gulp” ligesom i anders and blade og tænkte: “Det kan vist kun blive interessant.” og svarede “Er det sandt? Verdade? Og ja sagde hun bare, derefter viste mine søstre mig hen til en dør og jeg var lidt skræmt, de åbnede døren og ud løb en lille bitte chiuaua lignende hund, pheeeeew tænkte jeg for mig selv og grinte med mine nye søstre. Jeg er virkelig glad for min nye familie, de er så søde alle sammen, og jeg føler mig virkelig hjemme her, og føler virkelig at jeg kan være mig selv, så det er bare fantastisk. Min mor er meget sød og vil både lave en nøgle til mig og få fat i en eller anden form for mobiltelefon til mig så jeg nemmere kan ringe til mine venner. Udover mine søstre, så bor min mors niece her også, men jeg har ikke mødt hende endnu,da hun er ude at rejse, men jeg ser frem til at møde hende!

Fredag var jeg til klassefest eller klasse churrasco og det var så fedt! I dag/går (lørdag) var jeg på en “gård” hvilket ikke rigtig er en gård, eller jo det er det, men der er også en pool, så det er en brasiliansk gård, svært at forklarer, men det er ikke sådan noget luksus noget, det er mere en fritidshobby. Bagefter tog jeg med min søster over til en af hendes veninder, og derefter hjem for at spise med min familie og så tog jeg jo altså videre til min nye familie. Nu vil jeg lægge mig til at sove, for i morgen/i dag (søndag) skal jeg på “rancho” hvilket også er en slags gård ting, med nogle rotarianere. De har kaffemarker! Så dem skal jeg se, og så er gården tæt på floden så jeg skal nok også bade og lave andre ting. Den ene rotarianer sagde endda at når jeg tager hjem i juli så vil han lave noget kaffe”pulver” tror jeg, eller et eller andet kaffe, som jeg kan tage med hjem til jer danskere, for han siger det er meget bedre end dansk kaffe og at det er derfor jeg ikke kan lide kaffe. Men vi må se, det er hvert fald en fed gave at have med hjem synes jeg, til en person som fx Karen, som jo elsker mad og drikkelse fra forskellige lande og da også til lille mutter som drikker kaffe hver dag!

Min nye familie har allerede planlagt en lille tur, jeg tror det er næste uge, fra torsdag til søndag. Turen går til Campinas, en by i São Paulo staten og jeg skal blandt andet i en vandforlystelsepark, så jeg glæder mig vildt meget! Jeg har ikke rejst med en værtsfamilie siden august, så jeg ser virkelig frem til det.

Men anyway, godnat DK! Jeg håber I har det ligeså godt, som jeg har det lige nu!



Abraços

Fie

1 kommentar:

  1. Hmmm det glæder vi os til. Du ved vi elsker god kaffe.
    Lige nu sidder jeg vagt i en kæmpestorm der vælter ind over landet. Vi har hele fornøjelsen, da huset vender mod vest. Lige nu lyder det som alt bytter plads på terrassen.
    Dejligt du skal hygge dig i en sød familie. Send mig lige adressen, hvis jeg får lyst til at sende dig et brev.....
    KH Karen

    SvarSlet