Første skoledag 2011

Ja så skete det. Katastrofen indtraf. Min sommerferie sluttede. Jeg havde jo hele tiden vidst, at det på et tidspunkt ville komme, men jeg troede ikke at det ville ske så hurtigt.. Så jeg valgte at springe første skoledag over, da min værtsøster spurgte mig om morgenen, efter at være blevet vækket af min værtsmor: “Har du lyst til at tage i skole?” Og så tænker jeg ved mig selv: “Hvad har jeg mest lyst til? At tage i skole kl.7:15 eller at blive hjemme og se film?” Hmmm, svært valg. Men det var da en lærerig dag, jeg satte mig nemlig til at se Disney filmen “Prinsessen og frøen” på portugisisk. Jeg har på det sidste set en del tegnefilm (3) på portugisisk: Megamind, Rapunzel (den nye Disney film som er vildt god, eller jeg troede den var ny, indtil jeg hørte den allerede var i de amerikanske biografer i efteråret.. Men nu bor jeg jo også i en by hvor biografen kun har én sal) og så Prinsessen og Frøen. Det er fedt at se tegnefilm, da de jo er noget nemmere at forstå og man behøver ikke at bruge hjernen til at følge med, så det er en rigtig god måde at lære et sprog på, eller det hjælper hvert fald tror jeg. Jeg synes alle 3 film er rigtig gode, men Rapunzel - den er bare helt i særklasse!

Nå men tilbage til det indlægget egentlig skulle handle om. I dag kunne jeg så ikke trække den mere, jeg måtte sige farvel til min kære sommerferie.. Det var et hårdt øjeblik lige indtil jeg kom i skole og så min bedste brasilianske veninde igen! Det var bare dejligt at snakke med hende og se de andre og høre: “Jeg har savnet dig!” det varmer. Selv en af skolens nonner, eller jeg tror hun er en nonne.. Er ikke sikker, men anyway, selv hende(?) var glad for at se mig!

Men jeg fik dog noget af en overraskelse da jeg trådte ind i vores nye klasseværelse og så et stort set propfyldt klasseværelse, da de to tredje års klasser er blevet slået sammen, i hvert fald i den her uge. Så jeg gik fra en normal størrelse klasse, til en klasse på næsten 40 elever. Lille fie følte pludselig at det var ligesom min allerførste skoledag her i Brasilien, og prøvede for alt i verden ikke at lave øjenkontakt med nogen og bare sætte mig og tage min ipod frem. Ordningen er dog kun midlertidig, så vidt jeg forstod, indtil mandag eller tirsdag i næste uge.

På mit bord lå skolens månedlige brev, for min skole er nemlig ret stor, eller hvordan siger man det? Der findes mange af dens slags, ikke kun her i Brasilien men også i Mexico, Spanien, Italien, en række afrikanske lande og et enkelt land i Mellemamerika så vidt jeg husker. Grundlæggeren var en spansk nonne, Carmen Salles, og i år (2011) er 100 år siden hun døde, så derfor regner jeg med at der på et tidspunkt bliver lavet et arrangement på min skole. Da det jo er en katolsk skole, så handlede bladet egentlig bare om en masse religiøse ting og forskellige undervisningsformer, så jeg fandt det ikke vildt interessant, men fik dog fordrevet noget tid med at prøve at læse det. På mit bord var også en DRIKKEDUNK! (nice) med min skoles logo og navn, så den er jeg ret glad for, og synes det er et godt minde om skolen.

Men øhmm… skoledagen stod i dag på 2 biologitimer, 1 fysiktime, noget der hedder redacão som handler om hvordan man skriver (altså ikke håndskrift, men artikler og hvordan man formulerer sig), portugisisk og historie. Jeg lavede ikke noget i dag, tog ingen noter, da det eneste jeg havde medbragt var min ipod, så jeg hyggede mig med den.

Da dette er det sidste år af gymnasiet for min klasse, så er folk blevet mere seriøse, eller nogle er, omkring deres skolegang. For når november/december kommer så står det på den store prøve som alle brasilianere skal tage hvis de vil på universitetet.. Jeg er ikke selv sikker på hvordan det fungerer 100%, men jeg ved alle er meget nervøse for prøven og at den eftersigende er meget, meget svær.

Alt i alt havde jeg faktisk en god skoledag. Det bedste var at være sammen med min bedste veninde, som egentlig føles ligesom en dansk veninde.. På den måde at jeg ikke behøver at tænke over hvad jeg siger til hende, jeg snakker bare, jeg fortæller hende “hemmeligheder” og vi har det bare sjovt sammen. Så selvom jeg på en måde har følt det er svært at få “ægte” venner med en sprogbarriere, så ved jeg at jeg har fået nogle og det gør mig self. rigtig glad, og nu er jeg kommet til det punkt, at jeg er blevet bedre til bare at holde samtaler om en masse forskellige ting på portugisisk, og at jeg behøver ikke at oversætte ting i mit hoved før jeg snakker, det kommer bare ud af min mund. Jeg er begyndt at tænke på portugisisk om aftenen før jeg skal sove, og nogle gange opdager jeg det ikke, men tænker så pludselig: “Hold op med det!”.

Jeg tror aldrig jeg kommer til at elske skolen her i Brasilien, men det er dejligt at have noget at vågne op til hver morgen og have noget jeg skal hver dag, og på den måde og se en masse mennesker hver dag. I Brasilien har man ikke ferier på samme måde som i Danmark, man har sommerferien og så et par enkelte uger fordelt over året, til gengæld har de en del helligdage her, og halvdelen af gangene så aner brasilianerne ikke hvorfor det egentlig er en helligdag, men det giver da lidt “pusterum” når man bliver træt af at sidde i et varmt klasseværelse med ventilatorer og bare stire ud i luften i en 4-5 timer. Og så har jeg også flere rejser i den her del af mit udvekslingsår, så det giver mig jo noget ferie.

I morgen er min årets første churrasco for min årgang så det bliver hyggeligt håber jeg;)